bid fast, hvis man gider

4.0
Pragtfuld absurd og amoralsk film, der vækker opsigt med dens ligegyldige tilgang til ondskabsfulde og udpenslede mord. Filmen vil nok dele publikum i to (hader og nyder), og kald mig bare syg, men jeg nyder den meget. Filmen er et genremix, som vi kender fra Tarantino, der har skrevet, produceret og selv spiller med. Det starter som en fængende roadmovie og ender som psykopatisk blodbad. Overgangen glider ikke helt ned, men det gør ikke det store. Filmen har en tendens til at blive lidt for morbid for mig, men den underholder så bravt, at man med spænding og barnlig glæde følger med.

Quentin Tarantino er hyldet som alletiders kultinstruktør, men han er faktisk også en meget god skuespiller. Hans små særheder og bizarre adfærd er herligt at se her, og man ville ønske han ville spille med i flere film. George Clooney ses her i en af hans første store filmroller, og dengang kom det som en stor overraskelse at han spillede voldelig morder uden tanker for konsekvenser. Hans præstation er helt fremragende og meget macho. Harvey Keitel gider vist ikke rigtig denne film, og det virker som om han mest af alt har gjort Tarantino en tjeneste. Salma Hayek skal da også have et ord med på vejen. Hun er gudesmuk, og hendes dans er forfriskende erotisk. Man savler næsten. I andre roller ses Rodrigiuz’s normale folk, blandt andet Danny Trejo og Cheech Marin i en tredobbelt rolle.

Robert Rodrigiuz har også lavet den seværdige Desperado og den fremragende ungdomsgyser The Faculty. Her viser han sig som mere end en normal Hollywood-instruktør, og han har originalitet og mod til at føre det hele over grænsen. Vi takker og håber om flere film sammen fra de legesyge Rodrigiuz og Tarantino.
From Dusk Till Dawn