sætter igen standard

5.0
Fremragende animationsfilm lavet af det nye studie Blue Sky, som instruktøren Chris Wedge selv har været med til at grundlægge. Filmen er sjovt animeret, da det hele har dette udtryk af tegnefilm, og menneskerne ligner ikke rigtige mennesker. Det er langtfra noget der hindrer historien, da det er gjort med fuld overlæg, fordi det er dyrerne (som er ret realistiske animeret) der er hovedpersonerne. Dette er en film, hvor den umage flok skal bringe en baby tilbage til menneskerne. Det er set før, men her er det så fremragende sjovt (og en smule rørende), at man fænges med en barnlig fryd. Ray Romano, John Leguizamo og Denis Leary lægger stemmer til den umage flok, og det er så perfekt castet, da de er så forskellige og kemien mellem dem er yderst seværdig. Filmen har bunkevis af sjove scener. Både børn og voksne kan grine af denne film, da de sjove dialoger fylder ligeså meget som de sjove scener. Desuden er den ret smuk lavet og meget velkomponeret. I meget få scener bliver den lige lovligt sentimental, men man bærer over med det. Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen (det går lang tid, men den kommer), og håber at det uheldige egern er med. Fortryllende morsom film, der slipper publikum med et godt humør.
Ice Age (org. version)