livet som take away ret

6.0
Nix, Patrick.

Tag de tre mennesker som de står på kirkegården. Der er vist ingen der ville være i Wilbur eller Alices sko. Han har bedraget sin syge og nu døde bror. Hun har gjort det samme med sin mand. Harbour ved det og tilgiver det alligevel.

Men dér efterlader Lone Scherfig menneskeheden. Med en ubarmhjertig erkendelse af egne fejl og mangler, og med en erkendelse af at magien og den helgen, som Harbour viste sig at være lige til det sidste, er pist væk, men samtidig med en sur pligt til at fortsætte livet og få noget ud af det.

Wilbur og Alice har truffet deres valg efter deres egne drifter og har krænket det ukrænkelige. Det valg må de leve med resten af livet. Prøv lige det.

Livet som en take away ret er ikke særligt sjovt, når man kunne have spist kinesisk hver aften.

Men der er et lille håb. Og det skal Lone Scherfig have rigtig mange tak og tårer for at hun tændte for disse mennesker.

Advokaten kneb i hvert fald en ægte tåre.
Wilbur begår selvmord