Kynisk Ungdomsfilm

3.0
Yuppiedrengen Sean Bateman (Beek) bruger al sin tid på college til at feste, tage stoffer og nærmest følelsesløst have sex med diverse piger (og drenge?). Alt imens han i virkeligheden søger kærligheden hos en pige (Sossamon) med en række følelsesmæssige problemstillinger som ham.

Følelsesforladt og ofte kynisk, men også indimellem satirisk morsomt portræt af en generation af unge, som ifølge filmen (og bogen den bygger på af Bret Easton Ellis, som også har forfattet “American Psycho”) ingen sande værdier har (havde) at forholde sig til.

Som ungdomsdrama er den ingenlunde bedre end så mange andre film før den, og rigtigt kontroversielt er det absolut ikke, men den prøver i det mindste at skille sig lidt ud fra mængden, blandt andet ved at bruge en del forskellige fortælletekniker som umiddelbart virker spændende nok, men i sidste ende er ren staffage.

Desværre efterlader filmen en lettere kold, selv om man aldrig direkte keder sig mens den kører.

Skuespillerne er egentlig okay, selv om Sossamon i den kvindelige hovedrolle ikke er en jeg værdsætter. Beek gør det egentlig fint og måske bedre end forventet, og kan man lide ham, så vil man ingen indvendinger have mod hans præstation.

Filmen kan ses som en selvstændig forsættelse af “American Psycho”, da Sean Bateman er Patrick Batemans lillebror. Efterfølges af “Glamorama”.
The Rules of Attraction