Hæmorider Fra Rummet

3.0
Fire barndomsvenner med specielle evner, mødes i en hytte i et øde skovområde for at hygge sig og gå på jagt sammen. Men snart begynder en masse sære ting at ske, og det viser sig at de måske er i området med et formål, hvor de får brug for deres evner.

Den her film starter faktisk ret godt, man fænges af mystikken, glæder sig til at få svar på hvad det hele går ud på og så er det spændende. Men der går ikke ret lang tid før denne Stephen King baseret historie, slår over og bliver ren effektjageri og monsterfilm og det er i dette tilfælde faktisk synd, for væk er mystikken og uhyggen, og tilbage er næsten kun opvisningen i hvad teknik kan, og den kan ikke redde den svage historie.

Teknisk er det godt lavet, det kan man ikke klage over og det er da på et eller andet plan også underholdende, hvis man er til den slags, men det mister alligevel en del af kvaliteten, og indimellem bliver det direkte tarveligt eller pinagtigt dårligt.

Jeg må undrer mig over, at en ellers renommeret instruktør som Kasdan, der plejer at lave mere menneskelige film, og også har skrevet manuskript til klassefilm som “Raiders Of The Lost Ark” og andre, har haft gang i eller tænkt på, når han ikke kan komme op med noget langt mere intelligent og gennemført end det her. Filmen er i hvert fald et godt eksempel på, hvordan en historie kan ødelægges når man vil blæse det hele op i det overdimensionerede. Parolen “less is more” kunne måske have reddet en del af den her fortælling.

På skuespillersiden er filmen godt besat, med et par kendte navne til at bære produktionen og et par lovende ansigter til at supplere, men ingen hæver sig sådan for alvor. Det skulle da lige være det gamle “New Kids On The Block” medlem, Wahlberg, som var overraskende god i en rolle der ikke ligefrem giver mindelser om at han har været medlem af et “boy-band”.

Når al kritikken er sagt, så vil jeg også påstå, at med de rette forventninger og hvis man er advaret om hvad det her er, så er den altså langt bedre end sit ualmindelige dårlige rygte. Som sagt, så er den hele vejen underholdende, også selv om den kan blive grim, det er flot teknisk og historien, hvor uoriginal og tåbelig den så end viser sig at være, hænger egentlig fint sammen.
Dreamcatcher