Flot, men ufuldstændig
5.0
Selv om mange vil juble over sidste del af trilogien, så må jeg som fan af bøgerne indrømme en del skuffelse over alle de ting, der mangler.
- Saruman er åbenbart så uinteressant, at han slet ikke er med bare et sekund. Det samme gælder Grima.
- Er Arwen overhovedet med i denne film? I betragtning af hvor meget plads forholdet til Aragorn har fået tidligere, er det ufatteligt, at vi ser så lidt til hende.
- 'The Black Breath'. Ringåndernes ånde har slet ikke nogen effekt på folk.
- Faramir er tættere på bogen her, men han har overhovedet ingen funktion i filmen, og kunne såmænd også være blevet klippet ud uden videre problemer... Og hvad pokker blev der af mødet med Eowyn?
- "The hands of the king are the hands of a healer" - mangler fuldstændigt.
- Hvor er Gandalfs konfrontation med ring-ånderne? Og skulle han ikke have reddet Faramir fra Osgiliath?
- Eomer er nærmest totalt glemt og laver ikke meget andet end at kløve et par orker her og der (jeg vil ikke specificere, fordi det ville spoile filmen, men læsere af bøgerne ved, hvad jeg hentyder til).
- Hvor er hele symbolikken og indholdet af det hvide træ? Vi hører om det i starten, men derefter glemmes det hurtigt.
- Der er ikke megen lederskab over Aragorn. Han leder bare nogen 'forstærkninger' til Minas Tirith, hvorefter han helt selvfølgeligt er anerkendt af alle til tronen... Øh?
- "The Scouring of the Shire" mangler også helt og aldeles...
- Hvor er historiens 'Palantirs'? Vi så Saruman havde en i den første film (som ellers kun var antydet i bogen), men her smider Grima den ikke efter heltene. Pippin finder den bare, og stjæler den senere fra Gandalf (det siger vist ikke noget pænt om Pippin...). Okay, men hvor er Denethors Palantir? Og hvor er scenen, hvor Aragorn bruger Sarumans palantir til at afsløre sig for Sauron for at vildlede ham?
Bevares, der er vældig godt gang i filmen, og den får afsluttet historien som den skal, men det er ikke helt problemfrit. Helt utroligt vader McKellen lidt forvildet rundt som Gandalf, mens Viggo Mortensen stadig er temmeligt anonym som Aragorn. Det sidste var rimeligt i forgængerne, hvor han skulle være den skumle ranger, men som den kommende konge går det slet ikke, og det skader filmen. Men det skjules da i det mindste godt med masser af kampe og computer-effekter, sådan at man ikke tænker meget over det...
Til gengæld er det svært ikke at give Jacob Stegelmann ret i, at afslutningen er kvalmende rørstrømsk. Det er egentlig ikke fordi, der bliver overspillet eller krukket til den store guldmedalje, men mere fordi man uophørtligt skal udsættes for den ene epilog efter den anden. To eller tre er okay, men fem til otte stykker efterlader en noget klæg smag...
Men det er jo lige meget, hvad jeg siger, for folk ser jo alligevel dennne film, og det bør de da også, for den er trods alt så visuelt overvældende, at det alene er pengene værd. Gollum er ikke helt så interessant denne gang, og filmen har generelt svært ved at give plads til at dække det store figurgalleri, men spændingen er åndeløs i lange minutter, mens man ser billeder, der er helt ulig noget man har set før. Når det så tilmed krydres med gode kommentarer fra Gimli, så bliver det til gode oplevelser i biografsædet - "That still just counts as one!" ;) For i sidste ende: DET SKAL SES!
- Saruman er åbenbart så uinteressant, at han slet ikke er med bare et sekund. Det samme gælder Grima.
- Er Arwen overhovedet med i denne film? I betragtning af hvor meget plads forholdet til Aragorn har fået tidligere, er det ufatteligt, at vi ser så lidt til hende.
- 'The Black Breath'. Ringåndernes ånde har slet ikke nogen effekt på folk.
- Faramir er tættere på bogen her, men han har overhovedet ingen funktion i filmen, og kunne såmænd også være blevet klippet ud uden videre problemer... Og hvad pokker blev der af mødet med Eowyn?
- "The hands of the king are the hands of a healer" - mangler fuldstændigt.
- Hvor er Gandalfs konfrontation med ring-ånderne? Og skulle han ikke have reddet Faramir fra Osgiliath?
- Eomer er nærmest totalt glemt og laver ikke meget andet end at kløve et par orker her og der (jeg vil ikke specificere, fordi det ville spoile filmen, men læsere af bøgerne ved, hvad jeg hentyder til).
- Hvor er hele symbolikken og indholdet af det hvide træ? Vi hører om det i starten, men derefter glemmes det hurtigt.
- Der er ikke megen lederskab over Aragorn. Han leder bare nogen 'forstærkninger' til Minas Tirith, hvorefter han helt selvfølgeligt er anerkendt af alle til tronen... Øh?
- "The Scouring of the Shire" mangler også helt og aldeles...
- Hvor er historiens 'Palantirs'? Vi så Saruman havde en i den første film (som ellers kun var antydet i bogen), men her smider Grima den ikke efter heltene. Pippin finder den bare, og stjæler den senere fra Gandalf (det siger vist ikke noget pænt om Pippin...). Okay, men hvor er Denethors Palantir? Og hvor er scenen, hvor Aragorn bruger Sarumans palantir til at afsløre sig for Sauron for at vildlede ham?
Bevares, der er vældig godt gang i filmen, og den får afsluttet historien som den skal, men det er ikke helt problemfrit. Helt utroligt vader McKellen lidt forvildet rundt som Gandalf, mens Viggo Mortensen stadig er temmeligt anonym som Aragorn. Det sidste var rimeligt i forgængerne, hvor han skulle være den skumle ranger, men som den kommende konge går det slet ikke, og det skader filmen. Men det skjules da i det mindste godt med masser af kampe og computer-effekter, sådan at man ikke tænker meget over det...
Til gengæld er det svært ikke at give Jacob Stegelmann ret i, at afslutningen er kvalmende rørstrømsk. Det er egentlig ikke fordi, der bliver overspillet eller krukket til den store guldmedalje, men mere fordi man uophørtligt skal udsættes for den ene epilog efter den anden. To eller tre er okay, men fem til otte stykker efterlader en noget klæg smag...
Men det er jo lige meget, hvad jeg siger, for folk ser jo alligevel dennne film, og det bør de da også, for den er trods alt så visuelt overvældende, at det alene er pengene værd. Gollum er ikke helt så interessant denne gang, og filmen har generelt svært ved at give plads til at dække det store figurgalleri, men spændingen er åndeløs i lange minutter, mens man ser billeder, der er helt ulig noget man har set før. Når det så tilmed krydres med gode kommentarer fra Gimli, så bliver det til gode oplevelser i biografsædet - "That still just counts as one!" ;) For i sidste ende: DET SKAL SES!
17/12-2003
