Fed film.....men

6.0
Man går glip af meget i forhold til bogen. Så derfor bør man glemme bogen og i stedet for at sammenligne filmen med denne, bør man sammenligne den med andre filmiske mesterværker og her er det en vinder.

Til dem, der mener, at slutningen er for lang, vil jeg sige: Nej, slutningen fungerer ikke helt, men ikke fordi den er for lang - Den er derimod for kort. Det er synd, at man ikke har filmatiseret den rigtige slutning dvs. Slaget om The Shire. Men slut med sammenligninger med bogen.

Peter Jackson har lavet et mesterværk og nu må de da give ham den Oscar for "Bedste film", som han blev snydt for for 1éren og 2éren.

Når jeg har valgt at give filmen 6 stjerner, er det altså ud fra en bedømmelse, hvad man kan forvente sig af en film i denne klasse. Sammenlignet med andre film er denne kanon god underholdning. Den har en god historie og nogle fantastisk flotte billeder. Hvad mere kan man forlange af en film? En klar 6ér. At bogen så måske er til 7 stjerner ud af 6. Det er en anden historie. Man kan aldrig få det hele med i en film og set som film, er "Ringenes Herre" vel noget af det bedste, der er lavet endnu.
Ringenes Herre - Kongen vender tilbage