Klasse!

6.0
Meget kan siges om Ringenes Herre, men jeg holder oprigtigt fast på, at disse tre film er noget nær det bedste jeg har set i mit liv!

Return Of The King er en storslået og værdig afslutning på en lang og flot rejse!

Efter at have set den tre gange på lidt over en uge, er jeg heldigvis stadig vild med den! Den bliver kun bedre af at blive set igen!

Skuespillet, effekterne, maskerne, dragterne, de forskellige locations!! Det er aldrig set bedre eller flottere og jeg tror der vil gå lang tid, inden vi ser noget, der bare tilnærmelsesvis vil komme på højde med dette!

***er spoilervarsel stadig påkrævet??***

Shelob er godt nok noget af en satan, og jeg fandt da også ud af at væggene i salen er meget interessante! ;o) Men jeg tvang mig selv til at se på hende, og hun indfrier alt det hun skal!! Hun var fantastisk flot lavet, og lignede til forveksling en ægte edderkop (hvis man ikke tænker på størrelsen) Hun var ond at se på, og mere creepy bliver det ikke!

Der er mange der har beklaget sig over at der er så mange ting, der er lavet om i forhold til bogen. F.eks. er de dødes hær ikke med i slaget i bogen, hvilket de må siges at være i filmen. ;o). Jeg ser ikke selv noget problem i dette, for jeg kan sagtens adskille bøgerne og filmene! Jeg holder utroligt meget af bøgerne, men jeg tvivler på - med al respekt - at Tolkien vender sig i sin grav over disse ændringer! Jeg tror derimod at han ville være stolt over den måde, hans værk er kommet til live på!! Der er bare ting der ikke filmisk set ville passe ind i historien! Dem der har beklaget sig over at slutningen er for lang, ville først rigtig begynde at tude hvis alt skulle være som i bogen.

Jeg har ikke noget imod at nogle af scenerne er undladt, men jeg glæder mig til at se dem i EE for at se hvordan Jackson har valgt at lave dem!! EE skulle efter sigende vare 5 timer!! En beslutning der kun kan skabe mere respekt til Peter Jackson og alle de andre!! Her skulle vi bl.a. få helbredelseshusene at se, og også hvordan Saruman dør....

***spoilers slut***

Kort sagt er dette den bedste skefuld ren nydelse man overhoved kan få!! Stil jer i kø til den igen (eller for første gang hvis I er skarnsunger) og læn jer tilbage til den største filmoplevelse i jeres liv! Det fås ikke bedre end dette!!

Vi ses i biografen!
Ringenes Herre - Kongen vender tilbage