Love IS All Around
4.0
Det er snart jul og alle går rundt og forelsker sig.
Hjertevarm film om kærligheden i (næsten) alle dens afskygninger og for meget forskellige eksistenser. Handlingen er ti små kærlighedshistorier, alle mere eller mindre vævet sammen så de danner en film og det fungerer godt.
Der er dog en eller to af historierne jeg godt kunne have været foruden, som den med de to børn der forelsker sig, selv i en film så sukkersød som denne her, er den kvalmende langt ud over det tilladelige, og da filmen i forvejen er en anelse for lang for sin genre, så havde det intet gjort at i hver fald den havde været udeladt. Også historien om den unge englænder der tager til USA, fordi han tror at han der vil få succes hos pigerne, hvad han også gør, kunne jeg have undværet. Den føler jeg bliver for overgearet og har ikke samme taktfulde stil som resten af filmen. Men det er selvfølgelig smag og behag.
Ellers er det hele vejen en meget humoristisk og romantisk film, som for nogle mennesker helt sikkert vil være for vammel, for den er patosfyldt og har et gammeldags urealistisk syn på, at bare vi finder kærligheden, så skal alt nok blive godt. Men det er en elskværdigt budskab, og på mange måder har den jo også ret, bare ikke i en så forenklet form som her.
På skuespillersiden er det en flot besat produktion, den er fyldt med sympatiske skuespillere, der hver især gør en god figur. Grant giver den som engelsk premiereminister i en af de bedste historier, som forelsker sig i en af sine medarbejde, spillet overbevisende af den kønne McCutcheon, og han spiller med stor charme og selvsikkerhed, men rollen er ham vel efterhånden også meget vant. Så hvor jeg før i tiden ikke var vild med ham, så må jeg vel efterhånden bøje mig (særligt efter jeg så ham i den vidunderlige ”Notting Hill”)og sige, at han kan altså disse roller. Grant er som sagt i den måske bedste historie ifølge mig, men sjovest er dog historien om den afdanket rocksanger (Nighy), der får en uventet stor succes med en forfærdelig juleudgave af det game ”Wet Wet Wet” nummer ”Love Is All Around”, her omskrevet til ”Christmas Is All Around”.
Også amerikanske Thornton skal fremhæves for sit provokerende og lidet flatterende portræt af den amerikanske præsident på besøg i England. Han kan altså noget med at blive et med rollen den mand, også i en lille rolle som den her (og hvorfor tror jeg han har nydt at fremstille den amerikanske præsident som et usympatisk svin?). Men mange andre ville have fortjent at blive nævnt, for der spilles generelt fint, med glimt i øjet og så indlevende, at man tror på figurerne, selv i en film hvor næsten alle hovedpersonerne i første eller sidste ende er så ejegode at det burde blive for meget, men det gør det bare ikke, og det er hovedsagligt på grund af at der spilles så kvalitativt.
Men en skøn film at tage kæresten med i biografen til, særligt omkring juletid. Den varmer og åbner op for grinet, hvis man altså kan klare den slags, og den er som sagt velspillet og godt drejet.
Det er i øvrigt instruktør Richard Curtis’ debut som instruktør, efter i mange år at have hans succes som manuskriptforfatter eller for at have skrevet historierne til diverse kendte film indenfor denne genre.
Hjertevarm film om kærligheden i (næsten) alle dens afskygninger og for meget forskellige eksistenser. Handlingen er ti små kærlighedshistorier, alle mere eller mindre vævet sammen så de danner en film og det fungerer godt.
Der er dog en eller to af historierne jeg godt kunne have været foruden, som den med de to børn der forelsker sig, selv i en film så sukkersød som denne her, er den kvalmende langt ud over det tilladelige, og da filmen i forvejen er en anelse for lang for sin genre, så havde det intet gjort at i hver fald den havde været udeladt. Også historien om den unge englænder der tager til USA, fordi han tror at han der vil få succes hos pigerne, hvad han også gør, kunne jeg have undværet. Den føler jeg bliver for overgearet og har ikke samme taktfulde stil som resten af filmen. Men det er selvfølgelig smag og behag.
Ellers er det hele vejen en meget humoristisk og romantisk film, som for nogle mennesker helt sikkert vil være for vammel, for den er patosfyldt og har et gammeldags urealistisk syn på, at bare vi finder kærligheden, så skal alt nok blive godt. Men det er en elskværdigt budskab, og på mange måder har den jo også ret, bare ikke i en så forenklet form som her.
På skuespillersiden er det en flot besat produktion, den er fyldt med sympatiske skuespillere, der hver især gør en god figur. Grant giver den som engelsk premiereminister i en af de bedste historier, som forelsker sig i en af sine medarbejde, spillet overbevisende af den kønne McCutcheon, og han spiller med stor charme og selvsikkerhed, men rollen er ham vel efterhånden også meget vant. Så hvor jeg før i tiden ikke var vild med ham, så må jeg vel efterhånden bøje mig (særligt efter jeg så ham i den vidunderlige ”Notting Hill”)og sige, at han kan altså disse roller. Grant er som sagt i den måske bedste historie ifølge mig, men sjovest er dog historien om den afdanket rocksanger (Nighy), der får en uventet stor succes med en forfærdelig juleudgave af det game ”Wet Wet Wet” nummer ”Love Is All Around”, her omskrevet til ”Christmas Is All Around”.
Også amerikanske Thornton skal fremhæves for sit provokerende og lidet flatterende portræt af den amerikanske præsident på besøg i England. Han kan altså noget med at blive et med rollen den mand, også i en lille rolle som den her (og hvorfor tror jeg han har nydt at fremstille den amerikanske præsident som et usympatisk svin?). Men mange andre ville have fortjent at blive nævnt, for der spilles generelt fint, med glimt i øjet og så indlevende, at man tror på figurerne, selv i en film hvor næsten alle hovedpersonerne i første eller sidste ende er så ejegode at det burde blive for meget, men det gør det bare ikke, og det er hovedsagligt på grund af at der spilles så kvalitativt.
Men en skøn film at tage kæresten med i biografen til, særligt omkring juletid. Den varmer og åbner op for grinet, hvis man altså kan klare den slags, og den er som sagt velspillet og godt drejet.
Det er i øvrigt instruktør Richard Curtis’ debut som instruktør, efter i mange år at have hans succes som manuskriptforfatter eller for at have skrevet historierne til diverse kendte film indenfor denne genre.
05/01-2004
