er stadig en mester

4.0
Min nyfundne fascination af Quentin Tarantino kulminerer her med et kærligt gensyn med hans tredje og ”dårligste” film, men man kan ikke sige at en Tarantino-film er dårlig. Lettere skuffende, men ikke dårlig. Han er langtfra middelmådig, og hans specielle stemning ligger over alle hans film. Den er oftest rå, men mærkes ikke meget i denne film, som i bund og grund er en seværdig kærlighedsfilm.

Tarantino har hentet Pam Grier, som giver en pragtpræstation af de største, mens Robert Forster er dejligt afslappet og egentlig meget sigende med hans ansigtsudtryk. Endnu engang medvirker Samuel L. Jackson, og endnu engang er han forrygende. Robert De Niro i en atypisk rolle, men alle stjernene blegner i forhold til Grier. Hvor den kvinde dog kan!!

Filmen bliver egentlig først spændende i den sidste halvdel, selvom den hele vejen igennem er seværdig. Tarantino satser mere på stil og stemning end han gør på historien og dialog. Filmisk set er det da også en ren flot film, med et hamrende lækkert soundtrack. Man skulle dog bare have troet, at Tarantino ville lægge mere af sit tidligere arbejde ind. Men stadig yderst seværdig og overraskende kærlighedsfilm fra en sand mester.
Jackie Brown