total undervurderet

5.0
Fascinationen begynder allerede fra første minut. Ren film noir, hvorefter stilen skiftes til nutidig lækkert filmarbejde, lidt i stil med Fight Club. Val Kilmer er guide igennem det mystiske, og han gør det absolut forrygende godt og sikkert. Vi glemmer alle hans tidligere lorteroller indenfor de sidste mange år. En anden god skuespiller er den oversete Vincent D'Onofrio, som spiller en psykopat, og hans præstation er ikke set lige i lang tid. De små mærkværdige ticks ved hans figur er, ja, fremragende og godt spillet.

Publikums lettere dejligt forvirrende indtryk droppes en halv time ind i filmen, og man forstår alle scenerne til sidst i filmen. Det er lidt surt, da den kunne have været ligeså god ved gensyn, hvis slutningen ikke var så forklarende. Det ændrer dog ikke på filmens tårnhøje spænding, dens fascination af miljøet og ikke mindst dens stilsikre instruktion. En instruktørdebut, der vil noget! D.J. Caruso snydes da heller ikke for et intelligent manuskript. Det bedste i filmen er dog den nærværende musik af alsidige Thomas Newman. Den løfter mange scener, og giver filmen et forbløffende godt helhedsindtryk.

Filmen kan ikke sættes ind i en genre, da den indeholder mange forskellige dele. Krimi-thriller-komedie-romantik, osv. Det er godt sat sammen og holder virkeligt. Instruktøren disker nogle originaliteter op, og filmen glider forrygende godt ned med en lækker billedside. Jeg kan se den igen og igen, og stadig få den samme opstemte følelse.
The Salton Sea