ironi

6.0
Filmen er - som Breaking the Waves - en ironisering over kvinders betingelsesløse kærlighed og matyrium.

Trier griner i skægget: Kvinder er sgu så skøre, at de er parate til at gå i døden for deres kærlighed. Så kort kan det siges. (Ikke at jeg dermed er enig med Trier).

Men han pakker det godt ind i begge historier. Historierne river - sjovt nok - nogle kvinder med og bekræfter dermed hans teori.

Så pas på, de to film er bestemt ikke en ubetinget hyldest til kvinders kærlighed, men et forsøg på at vise, at den har en selvdestruktiv side.
Dancer in the Dark