Dårlig Søndagsfilm

2.0
Fraskilt far (Travolta) opdager at hans søns (O’Leary) nye stedfar (Vaughn) ikke er så flink som han giver sig ud for, og så har vi balladen.

Typisk triviel thriller fra Hollywood, hvor man føler man kender hele plottet på forhånd, alt imens klicheerne står i kø for at falde over hinanden.

Travolta som svinger fra det ene yderligpunkt til det andet som skuespiller (mest over i den forkert ende desværre), virker komplet indolent i hovedrollen, men rollen er nok samtidig heller ikke den mest dybsindige der er skrevet. Han prøver konstant at lægge ansigter i lidt alvorsfulde folder, som om han tror, at vi så synes han ser oprigtigt bekymret ud, men det virker bare mere irriterende i stedet for, og det er virkelig dårligt spillet. En ting der også undrer mig er, at han spiller en fraskilt far og bådebygger. Er fraskilte fadere i amerikanske film ikke ofte bådebyggere, eller i det mindste roder med en båd i garagen. Kan det være fordi at de amerikanske producenter mener at det virker mere sofistikeret at bygge både frem for, for eksempel at rode med en bilmotor. Men måske er min antagelse også forkert, jeg synes bare det er set en del gange.

Vaughn gør det en smule mere overbevisende end Travolta, men spiller heller ikke specielt godt, og resten af holdet giver også kun acceptable præstationer.

Men altså, handlingen kører skematisk derudaf uden på noget tidspunkt at vige fra sin formel, så i bedste fald keder man sig bare, i værste under man sig over, at når man nu alligevel skal lave en film, hvorfor man så i det mindste ikke prøver at gøre den blot en smule mere interessant og spændende.

Men en af de her typer film som man hurtigt har glemt igen. Den er ikke noget særligt, hverken særligt spændende eller særlig plausibel i sit portræt af en gruppe almindelige mennesker.
Domestic Disturbance