Ikke godt nok

2.0
”Prozac Nation” skulle egentlig have haft premiere i september 2001. Men der kom som bekendt lige et fly eller to i vejen, og pludselig var det ikke lige så populært at udstille amerikanerne som en nation af lykkepilleædende junkier, når resten af verden jo skulle have ondt af de uskyldige amerikanere. Guds eget land, eller United States of Depression som Elizabeth udtrykker det, har nu startet to krige siden da og kan derfor godt kapere ”Prozac Nation” uden at skulle erklære krig mod Norge (Instruktøren Erik Skjoldbjærg er fra Norge).

Christina Richi er et yderst interessant navn i Hollywood. Hun har udviklet sig fra den lille pige i ”The Addams Family” (1991) til hovedrolleindehaver og medproducent af ”Prozac Nation”. Imellem disse to film har vejen blandt andet været forbi ”Fear and Loathing in Las Vegas” (1998), ”Sleepy Hollow” (1999) og ”Bless the Child” (2000). Eftersom ”Prozac Nation” er fra 2001 er Richi nu også bioaktuel i Woody Allen filmen ”Anything Else”, der er fra 2003. Christina Richis præstation i ”Prozac Nation” er ikke til en Oscar. Hun tilfører dog uden tvivl karakteren dybde og integritet, men heller ikke mere end det. Tærteknepperen Jason Biggs præsterer at træde igennem i sin rolle som følsom, intellektuel jøde.

Efter at have set og funderet over filmen, sidder man tilbage med en følelse af at noget et eller andet sted i filmprocessen er gået galt. Og jeg tror at instruktøren Erik Skjoldbjærg har en stor del af skylden for dette. Skjoldbjærg forsøger at bringe os tæt på depressionens gustne ansigt. Desværre glemmer han os undervejs. Man ender et sted, der er for tæt til at kunne få overblik, men stadig langt nok fra til at man ikke kan se detaljerne.
Prozac Nation