fin actionkomedie

4.0
Instruktøren Betty Thomas har givet os den kedelige Doctor Dolittle og den spændende 28 Days. Her skifter hun stil og instruerer denne actionkomedie med flair for komikken, men hvor det halter lidt med actionscenerne. Eddie Murphy ses i hans bedste rolle (hvis man ikke tæller hans stemme med i Shrek) siden Life, og han er virkelig morsom. Sammenspillet med den talentfulde og sjove Owen Wilson er upåklagelig, men hvis man ikke kan lide den ene af dem, vil denne film ikke være god. Personligt nyder jeg meget at se dem begge to, og det var lidt en drøm at se dem sammen i denne film. Jeg morede mig kosteligt over rigtig mange af scenerne, og der var ikke mange vitser der faldt igennem. At historien er ligegyldig gør ikke mig noget, for man ser Murphy og Wilson i deres rette element. En ufortjent fiasko.
I Spy