- Rustfri autoritet -

I et bud på den nære fremtids Detroit har kriminaliteten taget overhånd mere end nogensinde før. Politistyrken strejker pga. lønnedskæringer foretaget af byens ejermand – det pengestærke og ambitiøse firma OCP. Byen befinder sig i et kaos af kriminalitet, så et teknologisk vovestykke bliver en realitet, da en afdød politimand (eller de rester der måtte være af ham!) ”genoplives” virtuelt i form af en polti-robot, der maskinelt skal håndhæve loven. Robocop, som resultatet døbes, lader til at være en succes, men bag den hårde metalrustning gemmer fortiden sig, og de henlagte følelser og rester af menneskelighed begynder at vise sig.

Den hollandske instruktør Paul Verhoeven sikrede sig her sin fod indenfor ”døren” i Hollywood, og det var ikke for ingenting. ”Robocop” indfrier bestemt mere end hvad plottet giver udtryk for. Primitivt, ja, men også forfriskende og særdeles underholdende action, der er skruet professionelt sammen.

Verhoeven viser evne for at strikke hardcore action, lurende spænding, dystert drama samt en knivspids sort humor sammen til en helstøbt produktion, der ikke skal tages for mere, end den er, men blot nydes for dens skudsikre underholdningsværdi. I den forbindelse er musiksiden bestemt også værd at nævne – Basil Poledouris fortjener en klækkelig portion ros, da han med sine kompositioner her medvirker til at give filmen den smule dybde, den netop behøver.

Nok er det hverken dybsindig science fiction eller raffineret filmsprog, der her er på tapetet, men tingene fungerer og kører som de skal i denne mellemvægter fra Verhoevens side. Og når der ikke lægges op til mere end det, kan man vel ikke være andet end godt tilfreds.