Klassisk underholdning!

3.0
El Mariachi (Banderas) vender endelig tilbage efter en lang pause, og han har ikke glemt, hvordan man spiller en guitar.

Man kan godt kalde det en genindspilning af "Desperado". Historien er stort set den samme, og holdet bag "Desperado" er stadig med på trods af flere udskiftninger. Stjernebesat mandskab, Dafoe, Rourke og ikke mindst den oscar nominerede Johnny Depp for rollen i "Pirates of the Caribbean". Her blandes de små og store fisk sammen, og man må sige, at Johnny Depp var sådan set den eneste der fylder lærredet godt og spiller optimalt. Banderas er sej og rå, som passer fint ind i skemaet som den berygtede hævner, men stor skuespiller er han nu ikke. Rourke og Dafoe gør det fint når de er på skærmen, og det er ikke meget. Men det er nu Johnny Depp der stjæler billedet, han er god.

Som traditionel actionfilm, så har denne her film ganske gode øjeblikke, uden at den imponerer på nogle måder. Den har gode momenter af ramasjang, hvor vi bevæger os væk fra enhver form for realisme. Vi er i et urealistisk Maxicans miljø, hvor modstanderne er verdens dårligste skytter. Og når man endelig skyder en ned, så flyver man 30 meter bagud. Det er åbenbart logik for perlehøns. Men alligevel er der er gode actionsekvenser og stemningsfuld kulisse, hvor det hele forsgår i. Det er en actionfilm på meget overdrevet plan, men desværre skuffer filmen. Den når simpelthen aldrig "Desperado" klassen på trods af sin relative høje budget. Teknisk set er denne her på ingen måde bedre end ”Desperado”, og så kan man spørge sig selv, om pengene er brugt rigtigt eller ej? ”Desperado”, som for mig set blev bedre ved hvert gennemsyn, så tvivler jeg på, at denne kan gør det samme.

Historien er så tynd som den kan blive, og det er ikke engang godt fortalt. Det er noget rodet sjuskværk, hvor de store skuespillere er undskyldning for at dække de huller filmen har, men desværre skal man være mere end blind, hvis man hopper på den vogn. En forholdsvis nem og ligeud ad landevej handling, så kniber det alligevl med at holde styr på det - det er bare ikke godt nok. Filmen har derimod en herlig baggrundsmusik, som passer glimrende til filmen.

Rodriguez’s bedste film efter min mening er ”The Faculty” og ”Desparado”. Rodriguez er et legebarn, som elsker overdrivelse frem for forståelse, giver os en middelmådige film. Bipersonerne dør som fluer, de bedste og de værste holder lidt længere i Robert Rodriguez’s voldsomme action-univers.
Once Upon a Time in Mexico