Hvem Snører Hvem

4.0
En lille gruppe venner lever af at franarre penge fra de rige, men en dag har de, uden at vide det, taget røven på en gangsterboss (Hoffman). De får nu valget at aflevere pengene tilbage, eller hjælpe ham med at franarre store penge fra en rig forretningsmand.

Fornøjelig og konstant underholdende svindlerdrama, holdt i et delikat snit og med en graciøs og godt spillende Burns, der i filmen snakker til kameraet og publikum, og en veloplagt Hoffman i en større birolle, som herlig gangsterboss med glimt i øjet.

Filmen er på ingen måde realistisk, og bevæger sig også kraftigt op af komediegenren, og den er ofte lidt forudsigelig i sine mange, men også vittigt fængende plottwist. Men den er så levende i både billeder, fortælling og skuespil, at det mere end opvejer alle de fejl og mangler, som der måtte være at finde.

Det er herligt når spilleren narrer spilleren som narrer spilleren og alle tror de styrer gamet og hvornår det slutter. Nogen ender med at blive klogere og andre rigere, hvis de lever længe nok. Men sådan er det og kender du ikke reglerne, så skal du ikke starte spillet før du har lært det.

Denne genre er en jeg ikke kan stå for og ofte finder morsomt underholdende, og den her gør det helt godt. Det er fermt lavet filmhåndværk som Hollywood kan.

I øvrigt tak til Scope, hvor jeg jo vandt filmen.
Confidence