Gangster-Opera
6.0
Den er på en gang pastiche og krimi. Dialogen er skrevet med en humor og en musik uden lige og filmens rytme er fabelagtig.
Coen brødrenes "remake" af The Glass Key fra 1942, (en filmatisering af Dashiel Hammet romanen af samme navn) har et snirklet og noget konstrueret plot. Men dette er i dette tilfælde noget positivt, for alle de mange elementer passer så smukt ind i hinanden og ingen tråde tabes på gulvet. Chicago i trediverne. Tom er en af underverdens Bosser, Leos, højre hånd, men da Leo (spillet som en stor lun faderlig figur af Albert Finney) bliver truet af Johnny Caspar foreslår Tom et compromis. Men Leo vil ikke dele sit territorie med nogen og en krig bryder ud. Tom bruger alt og alle for at overleve. Der er ingen loyalitet og ære. Man gør alt for at redde skinnet. Eller gør man?
I en central scene i filmen skal Tom bevise sin troskab til Leos rival. Han får til opgave at tage (John Torturro) ud til Miller's Crossing, et sted ude i skoven, og gøre det af med ham. Men Tom er ikke en voldens mand. Han kan ikke dræbe som de andre. Bennie går ned i knæ: "We're not like those other guys, Tom. We're not animals" og "Look in your heart". Jeg vil ikke her afsløre hvad der sker, men Tom vakler, splittet mellem at ville beskytte sine interesser og at dræbe en mand han godt nok ikke bryder sig om, men som ikke har gjort ham spor. Splittet mellem sin menneskelighed og sin ovenud fantastiske evne til at være kalkulerende strateg. Det er et af filmens centrale temaer.
Filmen er også stilistisk meget sikker, og det mere end nogle af Coen brødernes tidligere film. I en scene midt i filmen bliver Leo angrebet af to af Caspars mænd med Tommy guns, mens han ligger i sin seng og ryger cigar. Hvad der så følger er en operatisk film-arie til stroferne fra "Danny Boy". Volden er så stiliseret at den helt mister sin "kødlighed" og uden at det på noget tidspunkt bliver til Tom og Jerry-vold.
En historie om at tørste efter magten og om en mand der spiller på alle heste og på mirakuløs vis overlever - i en tid med sanseløs bande-rivaliseren og død.
Desværre er dialogen så musikalsk og fyldt med ironiske påfund at det gør det meget svært for en oversætter at få andet end ordenes betydning med. Køb den på DVD og suk for underteksterne... og så hold på hat og briller, for det går stærkt og der er mange slangudtryk fra "prohibition" tidens USA.
Ren nydelse.
......
Coen brødrenes "remake" af The Glass Key fra 1942, (en filmatisering af Dashiel Hammet romanen af samme navn) har et snirklet og noget konstrueret plot. Men dette er i dette tilfælde noget positivt, for alle de mange elementer passer så smukt ind i hinanden og ingen tråde tabes på gulvet. Chicago i trediverne. Tom er en af underverdens Bosser, Leos, højre hånd, men da Leo (spillet som en stor lun faderlig figur af Albert Finney) bliver truet af Johnny Caspar foreslår Tom et compromis. Men Leo vil ikke dele sit territorie med nogen og en krig bryder ud. Tom bruger alt og alle for at overleve. Der er ingen loyalitet og ære. Man gør alt for at redde skinnet. Eller gør man?
I en central scene i filmen skal Tom bevise sin troskab til Leos rival. Han får til opgave at tage (John Torturro) ud til Miller's Crossing, et sted ude i skoven, og gøre det af med ham. Men Tom er ikke en voldens mand. Han kan ikke dræbe som de andre. Bennie går ned i knæ: "We're not like those other guys, Tom. We're not animals" og "Look in your heart". Jeg vil ikke her afsløre hvad der sker, men Tom vakler, splittet mellem at ville beskytte sine interesser og at dræbe en mand han godt nok ikke bryder sig om, men som ikke har gjort ham spor. Splittet mellem sin menneskelighed og sin ovenud fantastiske evne til at være kalkulerende strateg. Det er et af filmens centrale temaer.
Filmen er også stilistisk meget sikker, og det mere end nogle af Coen brødernes tidligere film. I en scene midt i filmen bliver Leo angrebet af to af Caspars mænd med Tommy guns, mens han ligger i sin seng og ryger cigar. Hvad der så følger er en operatisk film-arie til stroferne fra "Danny Boy". Volden er så stiliseret at den helt mister sin "kødlighed" og uden at det på noget tidspunkt bliver til Tom og Jerry-vold.
En historie om at tørste efter magten og om en mand der spiller på alle heste og på mirakuløs vis overlever - i en tid med sanseløs bande-rivaliseren og død.
Desværre er dialogen så musikalsk og fyldt med ironiske påfund at det gør det meget svært for en oversætter at få andet end ordenes betydning med. Køb den på DVD og suk for underteksterne... og så hold på hat og briller, for det går stærkt og der er mange slangudtryk fra "prohibition" tidens USA.
Ren nydelse.
......
10/02-2004