stærk drama

Billy Bob Thornton er et multitalent i Hollywood, og udover at være en alsidig skuespiller, så skriver han også manuskripter (blandt andet The Gift) og instruerer enkelte film. Med Sling Blade har han fungeret både som manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller, og det er virkelig et prisværdigt og enestående resultat, han har givet os. Filmen er baseret på Thorntons egen kortfilm, hvor en tidligere morder og svagt begavet bliver løsladt og opsøger hans gamle by. Filmen er rystende og gribende på samme tid. En af filmens første scener er det lange one-shot, hvor Thorntons karakter forklarer, hvorledes han skulle begrave sin nyfødte, døde lillebror. Den tragiske, men alligevel livsbekræftende stemning er lagt for døre, og således går det hele filmen igennem. Selvom vi får et par klicheer med, så tager det langtfra overhånd, og Thornton ved hvordan han skal holde publikum fanget. Historien er enkel, men fængende. Personerne er realistiske, og den jordnære dialog er dejlig subtil.

Udover en fantastisk velspillende Thornton får vi også en ulækker og slimet (og utrolig velspillende) J.T. Walsh i en af hans sidste roller. Filmen har ingen stjerner (selvom Robert Duvall ses i en mindre rolle), og det er med til at gøre den realistisk. Mange scener er uforglemmelige klamme, for eksempel det alt andet end udpenslede mord, men også de scener hvor menneskets hadske side vises. Andre er direkte smukke. Thornton balancerer perfekt på grænsen mellem det livsmuntre sind og menneskefjendske møde med det ukendte. Filmen stod først rigtig stærk for mig, da jeg for nylig genså den for tredje gang. Med en smule tålmodighed får man et anderledes drama, som ikke lefler for det store publikums trang til underholdning.