- En million tomme tanker -

2.0
En besynderlig men momentvis fascinerende fortælling, som tyskfødte Wim Wenders har instrueret, mens den irske rockstjerne og forsanger i U2, Bono, har stået for manus, produktion såvel som musik.

Filmen udspiller sig på et ”hotel” for mentalt skadet personer - ”The Million Dollar Hotel”. Her møder vi en flok skæve eksistenser, der havner i en kriminalsag, da en af beboerne begår selvmord – eller var det mord?

Det er en oplevelse at møde de mange spændende og dybe karakterer, der udgør hotellet. Skuespillere som Jeremy Davies, Milla Jovovich og Gloria Stuart leverer pragtpræstationer - for slet ikke at glemme Peter Stormares fantastisk morsomme rolle som John Lennon-agtig Beatles-fanatiker (eller Beatles-medlem hvis det står til ham!).

Men skuespillet er desværre også noget nær det eneste, der seværdiggører ”The Million Dollar Hotel”. Den giver plads og tid til at lære historiens mangfoldige karakterer at kende, hvilket redder helhedsindtrykket lidt. Men derudover er der bestemt ikke noget at komme efter. Filmen er flad og intetsigende og prøver krukket at være så meget andet end det. Vi kommer desværre ikke rigtigt videre med noget som helst i denne sære og overfladiske kombination af teatralsk drama og rendyrket krimi. Til tider faktisk dybt kedeligt, hvilket musiksiden bestemt heller ikke hjælper på.

Ellers tak.
The Million Dollar Hotel