ler højt og længe

4.0
Blandingen mellem Bobby og Peter Farrellys barnlige humor og Jim Carrey var vellykket i Dum og Dummere, og succesen fortsætter med denne hylende morsomme komedie, hvor Carrey får frit spil. Han er altdominerende, men man lægger også mærke til en charmerende Renee Zellweger som romantisk sidepart. Carreys udskejelser er pakket ind i en nydelig historie, som holder nogenlunde vand. Det bliver aldrig overraskende, men filmen har dog disse stødende og, kontroversielt er et stærkt ord, men lidt morbide scener, som man næsten forventer af Farrelly. Jim Carrey er en gudbenådet komiker , og jeg morede mig kosteligt, selvom filmen ikke vil blive mindet som noget nyt. Jeg nød også meget den gode musik. Underholdende, uforpligtende og morsom komedie.
Jeg, mig & Irene