- Indfriede forventninger -

4.0
Betagende og smukt drama med udgangspunkt i den amerikanske borgerkrig.

En egentlig krigsfilm er ”Cold Mountain” dog ikke. Det er frem for alt en kærlighedshistorie, hvor krigen danner ramme og bliver den dramatiske drivkraft i fortællingen. Krigen bliver nemlig selve årsagen til dette 2½ timer lange drama, da den unge Inman (Law) rekrutteres til sydstatshæren, ligesom han har mødt den nytilflyttede rigmandsdatter Ada Monroe (Kidman). De to når dårligt nok at forelske sig i hinanden, før krigen skiller dem ad. Men følelserne er stærke, og Inman vælger at desertere i et forsøg på at nå tilbage til Cold Mountain og Ada.

Og således er vi kørt i stilling til en lang, hård og begivenhedsrig rejse. Instruktør Anthony Minghella er styrmand, og han tager os gennem den amerikanske natur med stor entusiasme, og viser (endnu engang) et exceptionelt talent for at skabe en underskøn billedside. Her har han virkelig fået noget at arbejde med, og Minghella kvitterer ved at lade lærredet være udstillingsvindue for den amerikanske natur med et væld af flotte og helt igennem betagende naturfotograferinger. Scenografien er simpelthen overdådig, og Minghella viser virkelig sit værd som instruktør på dette område.

Manuskriptet bygger på en roman af Charles Frazier og er tilmed skrevet af Minghella. Det er der kommet en helstøbt film ud af, der, trods den lange spilletid og det afdæmpede tempo, aldrig bliver kedelig. Det er godt fortalt og intelligent instrueret, og selvom den rendyrkede dramatik til tider savnes, er det så episk godt skruet sammen, at Minghellas historiefortælling forbliver fascinerende.

Nicole Kidman, Jude Law og Renée Zellweger er god, bedre, bedst. Sidstnævnte er helt fantastisk og ualmindeligt charmerende i rollen som den bondske og uimponeret Ruby. Fortjent oscar-belønnet ved dette års uddeling. Derudover byder filmen på en håndfuld spændende biroller, hvor Philip Seymour Hoffman bl.a. ses i en særdeles morsom rolle som diarré-plaget præst.

”Cold Mountain” er en smuk, fængende og velfortalt kærlighedshistorie, der samtidig giver et upåklistret indblik i den amerikanske borgerkrig og tiden den foregik i. Det er storladent og flot sat op, uden at der går ”Borte med blæsten” i det hele. Instruktør Anthony Minghella har vist sig at være sin opgave voksen, og i et stærkt samarbejde med dygtige folk bag og foran kameraet, har han dirigeret sig frem til en helstøbt produktion og med al sikkerhed en af dette års helt store biografoplevelser.
Tilbage til Cold Mountain