Bills bedste
5.0
Jeg ville sige, at Sofia Coppola's oscar for denne film var helt ufortjent, hvis manuskriptet var skrevet til stort set alle andre end Bill Murray.
Jeg kan ikke forestille mig nogen, der som ham kan virke på samme tid så tragisk og komisk ved ganske enkelt at sidde på sin seng i et par kanintøfler.
Her er man fanget mellem grinet og tåren, og det er filmens stærkeste kort. Jeg er glad for, at man på dansk ikke valgte at oversætte titlen, for så ville der, ja, være gået noget tabt i oversættelsen. Lost kan selvfølglig betyde 'tabt', men også 'fortabt', og det er netop den tvetydighed, der er central her, hvor Murray i den grad er fortabt i et ukendt land sammen med Scarlett Johansen.
I sit oplæg er historien sådan set dybt tragisk, og det ville have været en ørkenvandring, hvis ikke Bill Murray havde kunnet underspille sin rolle i den grad han gør. Trist at han ikke vandt sin Oscar. Ikke fordi Penn ikke fortjente den, men Penn vil også vinde andre Oscars i fremtiden, hvilket Murray nok ikke gør.
En ting, som filmen gør rigtigt, er håndteringen af mødet med japanerne - de er ikke latterlige, men det er derimod Murray og Johansen, der ikke kan nå dem. Hvis nogen er latterlige i denne film, så er det snarere vores hovedpersoner end de hurtige japanerne, der farer forbi, mens Bill og Scarlett ikke fatter en meter. Scenerne hvor Murray skal instrueres af japanerne er det bedste og mest urkomiske eksempel, og det sjove opstår udelukkende på baggrund af hans mimik.
En lille og stille film, der formår at antyde alt det der foregår under overfladen uden at dykke ned i vandet. Ganske godt arbejde.
Jeg kan ikke forestille mig nogen, der som ham kan virke på samme tid så tragisk og komisk ved ganske enkelt at sidde på sin seng i et par kanintøfler.
Her er man fanget mellem grinet og tåren, og det er filmens stærkeste kort. Jeg er glad for, at man på dansk ikke valgte at oversætte titlen, for så ville der, ja, være gået noget tabt i oversættelsen. Lost kan selvfølglig betyde 'tabt', men også 'fortabt', og det er netop den tvetydighed, der er central her, hvor Murray i den grad er fortabt i et ukendt land sammen med Scarlett Johansen.
I sit oplæg er historien sådan set dybt tragisk, og det ville have været en ørkenvandring, hvis ikke Bill Murray havde kunnet underspille sin rolle i den grad han gør. Trist at han ikke vandt sin Oscar. Ikke fordi Penn ikke fortjente den, men Penn vil også vinde andre Oscars i fremtiden, hvilket Murray nok ikke gør.
En ting, som filmen gør rigtigt, er håndteringen af mødet med japanerne - de er ikke latterlige, men det er derimod Murray og Johansen, der ikke kan nå dem. Hvis nogen er latterlige i denne film, så er det snarere vores hovedpersoner end de hurtige japanerne, der farer forbi, mens Bill og Scarlett ikke fatter en meter. Scenerne hvor Murray skal instrueres af japanerne er det bedste og mest urkomiske eksempel, og det sjove opstår udelukkende på baggrund af hans mimik.
En lille og stille film, der formår at antyde alt det der foregår under overfladen uden at dykke ned i vandet. Ganske godt arbejde.
07/03-2004
