den absolut sjoveste

5.0
Fortsættelsen til den overraskende succes, som den første film fik. Austin Powers 2 fik endnu større succes, og det kan man godt forstå. Vitserne er sjovere og mere gennemtænkte og der er flere vanvittige scener, som bare er uforglemmelige. Mike Meyers imponerer endnu en gang med en stor komisk præstation, som kun han kan give. Han er helt oppe i toppen med Jim Carrey. Budgettet er blevet større, og Myers ideer har været lettere at realisere i denne film. Historien er en smule forvirrende, men det gør ikke noget, da det bare er en undskyldning for de platte scener, som vi overværer.

Det smarte ved Meyers Austin Powers er den skiftende humor, som både er ekstrem plat, vittig og næsten gammelklog forunderlig. Jeg fik grin for alle pengene, og serien kan sagtens stå for sig selv, og ikke en spoof på James Bond, som filmene i starten blev betegnet som. Figuren Powers er i en klasse for sig selv ved at leve i en fornægtelse af hans yderst grimme ydre. Han er dog så heldig at score kvinder som den dejlige Heather Graham.

Om man nyder denne film er selvfølgelig smag og behag, men humoren passer mig perfekt. Og hvis man står af allerede i starten af filmen, så kan man lege gæt-en-kendt. Filmen er proppet med dem.
Austin Powers - The Spy Who Shagged Me