Føj

1.0
Og den overskrift går ikke på ulækre scener i filmen (nu er det over tredive år siden jeg så min første gyser, så jeg har set lidt af hvert). Nej, den går på, at nogen kan få penge til at flikke et så udueligt makværk sammen, og så tilmed få det ud i biograferne. 'Christian' roser den og kalder sig 'fan af genren'. Han kan ikke have set ret meget, når han mener, den er 'virkelig fed'. Der er ingen som helst logik i manuskriptet, end ikke internt, og effekterne er bare mast ind, hvor der nu var plads. Der er ingen af personerne, der nogensinde bliver til mere end papfigurer, eftersom de opfører sig på én måde i én scene og en diametralt modsat i den næste. Jeg kunne rakke den ned side efter side, men jeg gider faktisk ikke spilde tid og kræfter på den. Det er den for ringe til.

Christian, her er nogle bedre forslag, så du kan se, hvordan det skal gøres, og udvikle en vis kritisk sans:
An American Werewolf in London
Braindead
Silence of the Lambs
Alien(s)
Night of the Living Dead (Tom Savinis remake - den er bedre end originalen)
Day of the Dead
Memento
Cat People (Paul Schraders remake)
The Hitcher
The Dead Zone
De sidste stykker falder muligvis ikke ind under din definition af gyser (som nok er sammenfaldende med splatter), men de er atmosfærefyldte, velskrevne, godt instruerede og proppet med gode skuespillere - og dermed i den stik modsatte ende af filmspektret end Cabin Fever.
Cabin Fever