Mesterinstruktøren slår til!

6.0
Alejandro González Iñárritu har skabt endnu en interresant, billedmæssigt fantastisk, rørende og speciel film!
Med sin intense kameraførring, og dunkle billeder er "21 Grams" Et mesterværk i sig selv!
Den minder på mange måder om hans forrige film "Amores Perres", der var en fantastisk oplevelse, ligeså er denne.
Skuespillet er der intet at sige til, det er simpelthen fremragende! De oscarnomineringer var fuldt fortjent!
Historien fejler intet, og man kommer godt rundt om alle tre personer, og lever og føler sammen med dem!
Den skæve opbygning af historien, gav for mit vedkommende filmen et ekstra pust. Dog skal man lige den første halve time finde ud af hvad der er sket, og hvordan personerne er inderst inde. Det kan godt være lang tid for nogen, men når filmen er slut giver det hele sammenhæng.
González siger at han har fundet inspiration hos bla. Lars Von Trier. Og det kan man godt se en lille smule i hans film, overhovedet ikke fordi at de laver film af samme støbning, men fordi den intense gnist optræder i samtlige scener, hos begge kunstnere. Den gnist skal der til for at filmen kommer ind under huden på publikum.
Og den er der i "21 Grams", konstant!
Man kunne godt kalde filmen en slags amerikansk dogmefilm, men et overrumblende kunstværk lyder lidt bedre!
Mit råd: se den, mens chancen er der!
21 gram