Ikke Bates Motel
3.0
Ti mennesker er under en voldsom storm strandet på et øde motel (nej det er ikke Bates Motel fra Hitchcocks ”Psycho”, selv om det helt sikkert er en bevidst reference til den film), og det viser sig snart at der er en morder iblandt dem.
Instruktør Mangold har efterhånden bevæget sig rundt i en del genrer (og det forsætter han tilsyneladende med, skal man regne med rygterne) og nu er turen kommet til gyserfilmen.
På samme måde som i de forrige film han har lavet, prøver han også her at tilføre genren en anelse originalitet, og den del lykkes måske en smule i udtryksmåden, dog ikke i selve historien (før i slutningen) som i bund og grund ligner enhver anden ”morder-slår-alle-ihjel” gyser.
Men desværre formår historien aldrig at blive rigtig spændende eller uhyggelig, uden i få passager og det er ikke godt nok til at filmen kan kaldes vellykket. Og selv om stilen er interessant og historien indimellem er mildt overraskende, så virker plottet for konstrueret på mig.
Persongalleriet er heller ikke vildt overbevisende, vi har at gøre med ti forskellige personligheder, men de fleste af dem virker skematisk opbygget til lejligheden. Selv om slutningen kan undskylde og forklare dette, hvis man vil, så er det altså ikke hele tiden lige interessant at sidde og se på sådanne personer mens det står. Så det er næsten kun Cusack der formår, i kraft af hans talent og karisma, at virke vedkommende i sin rolle.
Til gengæld er spilletiden så kort, at jeg da personligt aldrig nåede at begynde at kede mig, vel mest på grund af det snørklede handlingsforløb og filmens ganske flotte visuelle stil.
Ud af slutningen vil nogle sikkert synes at man kan lægge en masse psykologiske aspekter i det vi har set og det er vel også okay. Men man kan også som jeg, tænke at det måske mere er en gang fortænkt og forlorent psykologisk humbug (lidt hårdt sagt) vi er vidne til, men anderledes er det da.
Instruktør Mangold har efterhånden bevæget sig rundt i en del genrer (og det forsætter han tilsyneladende med, skal man regne med rygterne) og nu er turen kommet til gyserfilmen.
På samme måde som i de forrige film han har lavet, prøver han også her at tilføre genren en anelse originalitet, og den del lykkes måske en smule i udtryksmåden, dog ikke i selve historien (før i slutningen) som i bund og grund ligner enhver anden ”morder-slår-alle-ihjel” gyser.
Men desværre formår historien aldrig at blive rigtig spændende eller uhyggelig, uden i få passager og det er ikke godt nok til at filmen kan kaldes vellykket. Og selv om stilen er interessant og historien indimellem er mildt overraskende, så virker plottet for konstrueret på mig.
Persongalleriet er heller ikke vildt overbevisende, vi har at gøre med ti forskellige personligheder, men de fleste af dem virker skematisk opbygget til lejligheden. Selv om slutningen kan undskylde og forklare dette, hvis man vil, så er det altså ikke hele tiden lige interessant at sidde og se på sådanne personer mens det står. Så det er næsten kun Cusack der formår, i kraft af hans talent og karisma, at virke vedkommende i sin rolle.
Til gengæld er spilletiden så kort, at jeg da personligt aldrig nåede at begynde at kede mig, vel mest på grund af det snørklede handlingsforløb og filmens ganske flotte visuelle stil.
Ud af slutningen vil nogle sikkert synes at man kan lægge en masse psykologiske aspekter i det vi har set og det er vel også okay. Men man kan også som jeg, tænke at det måske mere er en gang fortænkt og forlorent psykologisk humbug (lidt hårdt sagt) vi er vidne til, men anderledes er det da.
19/03-2004
