Drivende politisk korrekthed

2.0
Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg blev skuffet. Da filmen har fået særpriser og ros af anmelderne havde jeg nemlig forventet noget mere.
Mens jeg så Dirty Pretty Things, havde jeg fornemmelsen af at sidde midt i en undervisningstime i min gamle folkeskole - tvangsindlagt til at se en politisk korrekt film om illegale indvandreres forfærdelige vilkår.
Filmen tager i og for sig et relevant emne op, men den gør det på en så unuanceret og så humorforladt måde, at jeg som seer, på et endda temmelig tidligt tidspunkt står af.
Den smukke Audrey Tautou, der spillede så charmerende og elskeligt i Amélie fra Montmartre, er i denne film reduceret til en to-dimensionel tyrkisk indvandrer, der konstant bliver misbrugt af ooonde mænd. Filmen oser ensidet af "det er så synd for indvandrerne," og man kommer slet ikke til at holde nok af personerne, til at æde det ( ellers så fornuftige) budskab. Det er simpelthen for svært at identificere sig med dem.
Udover et enkelt tvist, er filmen forudsigelig ja, jeg orkede faktisk næsten ikke at se den til ende. De to stjerner får den for sin velmenende intensioner og for hovedrolleindehaverens engagement.
Dirty Pretty Things