Das Gott

1.0
Det er bare MIN mening. Jeg siger ikke, at man er dum, men jeg mener at man er blevet snydt, fordi instruktøren kun laver filmen, for at tjene penge og derfor prøver at snøre noget sammen, som gør at han kan opnå dette. Det minder om TDCs fremgangsmåde. He he. (Har lige set "kontant") Det er jo muligt, at lave film, som både tjener penge og samtidig kan være bare lidt originale. Når man som Michael Bay, følger en bestemt kurve, som man gør i mange Hollywood film, hvor man sætter bestemte elementer og scener ind, udelukkende for at tilfredsstille seeren, så virker det malplaceret og falsk på mig. Der er for mig ikke noget værre, end når han prøver at indflette en tudescene i en af sine action film. Hvis jeg ville se en tudefilm, havde jeg nok valgt at se "Shadowlands" eller "Tid til kærtegn". Men igen skal han sælge så mange billetter som muligt, og nå ud til så mange som muligt, derfor smider han alt sammen i én gryde. Jeg siger ikke, at man er dum hvis man ikke kan fornemme det. Jeg synes heller ikke, at folk som ikke kender ABBA, og derfor synes at A-teens laver noget fantastisk musik er dumme, men jeg synes at de er blevet ført bag lyset. De ved det bare ikke. Det er dem der står bag lortet og ikke dem som hører dets skyld. Så kan man sige, at uvidenhed er en fryd, og det var også derfor jeg hentydede til et sted, at hvis jeg havde været 12 år gammel, havde jeg måske ikke kunnet se alle klichéerne, og måske bedre kunne lide den. (og NEEEJ jeg hentyder ikke til at man skal være 12 år, for at kunne lide Pearl Harbor). Man bliver mere kritisk med årene, i takt med jo flere film man ser. Når man har set den samme historie om og om igen flere gange, bliver man sgu træt af den. Medmindre man udelukkende ser film som ren og skær underholdning og ikke andet, men det er jo også Michael Bays målgruppe. Ellers ville han jo heller ikke, efter at have modtaget meget kritik stille sig op til en MTV awards og sige "I make movies for you guys". Problemet er bare, at han sikkert regnede med, at han kunne komme over i Oscar klassen med denne film og man kan sige meget om Oscar, men det kræver heldigvis lidt mere originalt materiale end at efterligne store episke film gennem tiderne og så diske op med en popcorn film ved navn Pearl Harbor, som burde hedde Top Gun II: the first story.
Jeg er både til underholdningsfilm og film der får en til at tænke, men når man ikke anstrenger sig for at diske op med noget mere originalt end de tynde manuskripter, som ligger til baggrund for Michael Bays film, ja så holder det sgu ikke som underholdning i min bog. Der er faktisk tit scener i hans film, hvor jeg føler at han taler ned til en og får mig til at tænke "Ok, hvor dum tror han publikum er?" Bl.a. vinkescenen fra cockpittet i Pearl Harbor. Der findes flere instruktører, som både laver underholdningsfilm og lidt dybere film. Et godt eksempel er Joel Schumacher. Når han f.eks. har en off day og laver noget så skidt som "Bad Company"( med Chris Rock & Anthony Hopkins) selv af en hjernedød underholdningsfilm, så tænker jeg: "ja det ligner ikke den samme instruktør, som f.eks. lavede "Tigerland". Problemet er bare i min bog har hele Michael Bays karriere været en off day, hvilket jeg bemærkede, da jeg tænkte over hvad var de dårligste underholdningsfilm jeg havde set indenfor de sidste 7-8 år og til min skræk erfarede, at der stod Michael Bay på størstedelen af dem. Tænkte da også, at det måske bare var mig som syntes han lavede umådelig dårlige film, indtil jeg hørte en kommentar fra Stan & Kenny i South Park, som lød på, at de syntes det var utroligt at Michael Bay stadig fik lov til at lave film. Det lunede at høre.
Hvis du synes Pearl Harbor er fed, og at Michael Bay er en god instruktør, så er det din mening. Min mening er det stik modsatte og det er jo cool nok. Det hedder jo trods alt "brugernes mening".
Pearl Harbor