Under middel.

2.0
Det er fint nok at skildre sorgen, og hvad den gør ved os mennekser, når man mister en nogen på tragisk vis. Det vil altid være en meget ubehagelig oplevelse, hvor de mørkeste følelser overvælder os, og aldrig helt forsvinder.

Men det hele bliver for anstrengt i længden, og lidt for teatralsk til, at man kan tage det alvorligt. Samtidig er der alt for meget stilstand i historien, der gør, at man mister indlevelsen.

Bevares, skuespillerne gør hvad de kan, men det er nok mere manuskriptet det er galt med end deres præstationer. At debutere som instruktør er altid svært, og Paprika Steen skal ha´ ros for sin indsats. Bedre held næste gang.
Lad de små børn...