No Master, No Commander!

3.0
To krigsskibe står overfor hinanden. Det engelske skib mod det overlegne franske skib. Bid for bid bliver besætningen reduceret.

Filmen starter ellers med et brag, men tempoet falder drastisk i de efterfølgende minutter. Den formår kun at fange indimellem, hvor den både er intens og medrivende, men det er desværre kun i bitte små perioder. Men for det meste af tiden kedede jeg mig meget. Man skal helt frem til slutningen af filmen, før der rigtig sker noget igen. Og ikke engang slutningen formår at være noget særligt eller mindeværdigt. Vi får selvfølgelig et fight mellem de to skibe, men kampen er for kort. Det var overstået før det begyndte. Det er sådan set de to perioder, (start og slut) hvor der sker nogenlunde lidt, men slet ikke godt nok til at blive underholdt af.

Historien kommer ikke rigtig ind under huden, den nøjes bare med at pille meget blidt på overfalden. Tiden bliver brugt på fester og farver og engang imellem spiller Crowe på sin violin.

”Master and Commander” er ikke en imponerende visuel film. Jeg mindes ikke at have set nogle scener, som virkelig tog pusten fra mig. Jeg vil kalde det et solidt amerikansk håndværk, men heller ikke mere. Der er en eller to scener, hvor kanonkuglerne smadrer skibet fuldstændigt, og det ser ret fedt ud, men langt fra imponerende. Men filmen har slet ikke et billigt udseende, tværtimod så har den faktisk kostet en formue. Filmen er derimod godt fotograferet med et bragende flot lydside, men desværre en filmen også lidt rodet klippet sammen. Der er flere scener, hvor de bare springer frem og tilbage hist og pist uden omtanke. Baggrundsmusikken synes jeg heller ikke er noget specielt, den forekom simpelthen sjældent synes jeg. Og når man endelig kunne høre musikken, så var det Crowe der spillede på violinen, og det passede faktisk ret godt i nogle scener.

Man kunne sagtens sammenligne ”Master and Commander” med kæmpe succesen ”Pirates of the caribbean”. POTC er ganske enkelt en flottere film, med flere og bedre kampscener, selvom oscar-akademiet mener noget andet.

Filmens eneste stjerne er jo Russell Crowe og han gør det fint som leder, dog uden at imponere. Jeg synes også, at han er en anelse blid i hans rolle. Der er ikke rigtig kampvilje over ham. Paul Bettany er faktisk tæt på at stjæle rollen i denne film, han spiller ret godt som skibets eneste læge.

Alt i alt er jeg utrolig skuffet over Peter Weirs film. ”Master and Commander” ser røvfed ud på traileren og plakaten, men er desværre kun halvgod. Jeg tror bare, at Peter Weir havde haft øjnene fast rette mod oscar statuetter, og det er lykkedes ham at få mange nomineringer og et par oscars med hjem. Filmen har ikke tjent store mængder af penge.

Det bliver desværre kun til 3 stjerner fra mig, da jeg har kedet mig mere end halvdelen af tiden. Og som jeg næver i mit indlæg, så var der flere ting, som ikke lykkedes instruktøren.
Master and Commander: Til verdens ende