Ok

4.0
Alan Parker har her valgt, at holde sig til underholdningen, hvilket er ok i denne sammenhæng. En typisk krimi med lidt "edge". Den minder mig om en blanding af "Dead man walking" og en John Grisham roman.

Jeg havde ingen forventninger til denne film og syntes faktisk, at den var ganske underholdende. Til trods for at filmen falder ind i rækken af utallige andre krimi film, hvor man som tilskuer til sidste åndedræt, skal sidde og vente på at brikkerne falder på plads, hvis man da ikke allerede har gættet sig frem til det.
Jeg synes nemlig, at vi har en tendens til lige at give en film et par stjerner mere, hvis bare slutningen er overraskende. Det kan jeg huske fra mig selv i film som f.eks. "Primal Fear" med Richard Gere og Edward Norton (en af hans bedste roller), hvor filmen gik fra at være middelmådig underholdning, til en film som jeg gik og snakkede om de næste par dage.

Dog vil jeg give Jacob Andersen ret i, at budskabet som er forsøgt at få flettet ind i denne film, ender maplaceret og i stedet for at rejse en for/imod dødsstraf debat efter filmen, rejser den, som Jacob ganske rigtig siger, en debat om "hvor langt ville du gå, for at få trumfet noget igennem?".

Derfor synes jeg heller ikke, at man skal tage filmen for mere end den er. En ok underholdningsfilm.

Kevin Spacey er god som sævanlig. Jeg har altid godt kunnet lide ham, også før han slog igennem i film som "Usual Suspects" og "Seven". Dog synes jeg, at han på det seneste udelukkende er begyndt at vælge "sikre" og "harmløse" roller, Som f.eks. i film som denne, "K-Pax" og "Pay it forward". ALtså udelukkende hollywood film fra de store selskaber.

Det at modtage en Oscar gør åbenbart noget ved en mand. Nicolas Cage kom ind i den samme stime af film, efter at have modtaget Oscar for "Leaving Las Vegas". For slet ikke at nævne John T. efter "Pulp Fiction", selvom det i hans tilfælde ikke har været pga. en Oscar-statuette.

Jeg håber ikke, at Sean Penn & Benicio Del Toro går i deres fodspor. Jeg kunne ikke forestille mig det, men man ved aldrig.
The Life of David Gale