Så Dårlig...

3.0
Tibetansk munk (Chow) skal finde sin efterfølger til at passe på en hellig tekst, der giver uanede kræfter hvis man læser den. Imens er en gammel nazist på sporet af den.

Let kritisabel og dybt uoriginal og ujævnt produceret actionkomedie, med en enormt tynd og uholdbar handling. Filmen bringer mindelser frem om den lige så ujævnt 1986 produceret Eddie Murphy film ”The Golden Child”, og kender man den, så ved man sådan cirka hvad der er i vente her, blot i en 2003 udgave.

Som skrevet er handlingen totalt tåbelig, uigennemtænkt og meget, meget spinkel (og hvorfor ødelægger de ikke bare den hellige skrift, så slipper de for at passe på den hele tiden, nu den er så farlig og alligevel ikke bruges til noget), så filmen skal leve på sine actionscener og de er, indrømmet heller ikke altid lige gode. Jeg finder desuden at filmen ikke hele tiden er lige godt klippet sammen, den har dårligt skuespil, flade indfald og så videre. Det pæneste man kan sige om den er vel, at den er larmende og tempofyldt, hvis det kan kaldes for kvaliteter.

Men sjovt nok, så følte jeg mig pænt underholdt af dette skrammel af en actionkomedie. Jeg kedede mig i hvert fald aldrig, men måtte grine flere gange af uopfindsomheden og de pauvre ideer, kombineret med den meget ramasjang.

Det er en af den slags film som kritikere ofte hader, og den er også nem at være efter, jeg kan vel ikke andet end at give dem ret. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at grine af DR2’s filmlands anmeldelse af den, hvor noget af begrundelsen for at de giver den laveste bedømmelse er, at det er en fjollet og useriøs actionkomedie…Øhh, ligger det ikke ligesom lidt i ordret komedie, at den sandsynligvis vil være fjollet og useriøs? Nå, bare en tanke.

Chow gør hvad han kan i hovedrollen, Scott er svær at tage seriøs og det skal man lige netop heller ikke, mens King skal se godt ud, og det gør hun så.
Bulletproof Monk