Bedste Peter Jackson-splatter

3.0
I modsætning til de fleste andre synes jeg faktisk, at "Meet the Feebles" er den bedste splatter, Peter Jackson har lavet. Dens humor er lige så twisted som "Brain Dead" og "Bad Taste", og effekterne (dvs. animationerne) er glimrende taget filmens ringe budget i betragtning.

Men der hvor jeg synes, at "Meet the Feebles" overgår de to andre er i dens satiriske skildring af Muppet-dukkerne. Dette er nemlig hylende morsomt og aldeles skruppeløst fremstillet. Det er til tider meget anstødende, men andre gange særdeles underholdende.

Jeg vil anbefale folk, der er interesseret i at se filmen til at tage disse forbehold: den er ikke sød, den er ikke for børn, den er grov, politisk ukorrekt og hamrende klam, blodig og manisk.
Meet the Feebles