To historier i en?

6.0
Kristian Ditlev Jensen

Jeg vil give dig ret i at filmen til stor del har benyttet sig af tidligere brugte idéer, hvor man måske godt kan tillade sig at kalde dem for klichéer. Men hele filmens karisma overdøver let de til dels slidte og genbrugte ídéer.
Historien om manden der er offer for et justitsmord danner historiens fundament, hvor der heller ikke der er nogen særlig nytænkning. Det er derimod ikke dette som skaberen af filmen vil lægge vægt på, filmen handler om overlevelse i et korrupt system, Hvor det gælder om ens egen overlevelse.
Istedet for at inprøjte action hvert andet øjeblik, ved at følge Straffefangens iherdige forsøg på at slippe ud, som man ser i mange andre fílm. Lægger istedet filmen hele tiden vægt på rollernes egne følelser og mentale handlinger.
Morgan Freeman som fortæller tjener op til flere formål. Hvor der bliver lagt vægt på personernes handlinger, tjener han til formål at fortælle deres egne følelser og reaktioner og hjælper til at man er med fra starten i filmen. Har man set filmen et par gange vil det gå op for en at Morgan Freeman tjener et større formål en bare at være forstæller, hvor han snarere har en meget større rolle i filmen.
Det virker som om at anmeldelsen kun kikker på overfladen. Og kun tolker handlingen i grove træk, istedet for at se den dybere mening.
De mange metaforer bliver der ikke lagt nogen form for vægt på og de bliver stort set ikke nævnt.
Filmen som stereotyp kan jeg slet ikke forstå, jeg ville snarere personligt kalde den for det omvendte. Den er umulig at gætte og handligsforløbet får hele tiden en selv at ændere holdning. Hvis filmen er dømt Stereotyp må anmelderen i dette tilfælde have en ufattelig evne til at gætte sig frem til forløbet. Eller også er der bare mere mellem himmel og jord....

Kort sagt. Bliver filmen dissikeret fra start til slut. Og ødelægger filmoplevelsen fra for sereren

Uden tvivl seks stjerner. For den fantastiske historie om en mands forsøg på overlevelse.
En verden udenfor