Jagten er begyndt!

4.0
En flok unge mennesker kører gennem Texas, hvor de skal besøge et gammelt og forladt hus. Huset viser sig at være sandt mareridt for de unge mennesker. Og hermed må motorsav massakren begynde.

Filmen er inspireret af en virkelig hændelse, men langt hen ad vejen er den bygget på en fantasi. Tobes voldelige film er en af de mest hadede film i historien, men alligevel har den fået en kæmpe publikum succes.

Man kan ikke andet end at rose filmen for dens originalitet og brutalitet. Selve titlen er genialt fundet på, og den fortæller en historie i sig selv.

Jeg har set frem til denne film med gys og spænding, men jeg blev lidt skuffet over den. For det første så er den slet ikke så blodig som jeg regnede med, og for det andet synes jeg ikke filmen formår at skræmme. Man skal helt til slut for at finde gyset, hvor leatherface jagter hende pigen og hvor hun bliver taget til fange, og ham bedstefaren der kommer i hans rullestol. Det var øjeblikket, hvor jeg kunne mærke gyset. Leatherface kommer for nemt omkring sine ofre, man ser faktisk ikke ret meget til de andre, kun den sidste ofrer, nemlig jagten på pigen.

Vi får nemlig heller ikke at se, hvordan han syr hans masker sammen, som vi ser det i den nye udgave. Det var egentlig lidt synd. I starten af filmen hvor de samler ham blafferen op virker heller ikke spooky nok som i den nye udgave. Blafferen var desværre morsom i rollen, han formåede bare ikke at skræmme mig. Modsat til den nye udgave, hvor man samler en pige op, hvor hun virker langt mere troværdig og skræmmende, fordi hun var skide forvirret og blodig, og til sidst begår hun også selvmord. Det var så gyset lavet.

Teknisk set fungerer filmen ganske fint, det er trods alt en low-budget film vi har med at gøre. Lydsiden er fremragende, baggrundsmusikken var virkelig god og skuespillet er utroligt godt, især af Sally, som er den eneste der overlever og kæmper for sit liv.

Men jeg vil gerne indrømme, at jeg fandt den nye udgave mere uhyggelig. For mig set er den nye version en bedre film, og det kan skyldes flere forskellige ting. Men indrømmet, den gamle version er selvfølgelig mere original/opfindsom gyser, men ikke bedre efter min mening. Mange vil være uenige med mig, men jeg kan godt lide ældre klassiker pakket i en nyere udgave. Men stor respekt for Tobe og hans opfindsomhed, så har han trods alt skabt en rigtig god film, som er værd at kigge på.

Hvis du kan lide et måltid der består at rester, så er denne film et godt valg.
Motorsavsmassakren