"dogs f***ed the pope"

Terry Gilliam, utvivlsomt en original. Både sammen med resten af Monty Python holdet, men også som filminstruktør. Det er lang tid siden jeg så Fisher King og jeg missede desværre også 12 Monkeys i søndags, men en hurtig gengivelse og opfriskning af hukommelsen siger mig, at jeg altid har følt, at hans film var lidt for bizarre for mig. Derfor var det med en stor portion skepsis jeg satte Fear and Loathing in Las Vegas i videomaskinen. Efter første minut var jeg fanget og kunne ikke slippe ud. Johnny Depp er intet mindre end fantastisk og forrygende morsom i hovedrollen, men bakkes også godt op af en fed (på alle måder) Benicio Del Toro. De to herrer gør filmen seværdig og nærmest uforglemmelig morsom med deres præstationer.

Jeg tror meget på, at du har ret, Faust. Filmen skal ses som et sanseindtryk eller visuel genistreg om du vil. I hvert fald er historien ret ligegyldig, den tilsidesættes af de perfekte surrealistiske situationer. Om filmen på nogen måde er samfundskritisk (andet end den satiriske gengivelse af den amerikanske drøm) må jeg vente med at studere til næste syn. Her første gang kunne jeg ikke tage øjnene fra den atypiske og kompromisløse stil, som Gilliam så mesterligt har kreeret. En sjælden virtuos perle.