Eventyrlige Scott

5.0
En af de gode ting ved 80érne var boostet af eventyrfilm, som så dagens lys. En ting man aldrig kan få for meget af, hvilket succesen med LOTR og Harry Potter filmene tydeligt viser.

Som sædvanlig har Ridley Scott sat sit eget varemærke på denne eventyrfilm, som selv om den til tider er smuk og rørstrømsk, stadig bevarer den dystre billedside, som vi kender Scott for.

Filmen er visuelt flot og indeholder hvad man forventer af en eventyrfilm. Tim Curry som inkarnationen af djævelen "himself" leverer en af sine mest mindeværdige præstationer. Sjovt nok er han altid klædt ud, når det sker. Som f.eks. klovn i Stephen Kings "IT". Under optagelserne til denne film må han dog have væbnet sig med tålmodighed, da det tog en halv dag, at få kostume og sminke på.

Tom Cruise & Mia Sara gør det også ganske godt i de to hovedroller i denne Ridley Scott film, som ikke er hans bedste men bestemt befinder sig i den øvre halvdel.

Til Kristina: Denne film ER at finde på VHS i Danmark. Jeg er nemlig selv i besiddelse af den. Den er bare aldrig udgivet på salgsvideo herhjemme, men den ER udgivet på lejevideo.
Legend