Udmærket debut

4.0
Wes Anderson har lavet en anderledes lille komedie med denne film, som herhjemme blev udgivet på lejevideo under titlen "(U)organiseret kriminalitet".

Især Owen Wilson bør fremhæves, da han er ganske morsom og så har de selvfølgelig fået James Caan til at gæsteoptræde, hvilket heller ikke trækker ned.

Wes Anderson har senere hen givet os to rigtig gode film med: "Rushmore" (Hvor Luke optræder igen i en birolle) og "the Royal Tenenbaums" (Hvor både Luke og Owen er med igen) , som igen har bekræftet hans talent for at lave anderledes og originale komedier med en ordentlig historie.

Brødrene Wilson er efter denne film nået langt i Hollywood. Især Owen Wilson, hvis besynderlige næse er et trækplaster i sig selv, mens Luke på det seneste har måttet tage til takke med mindre roller, som f.eks. Cameron Diaz´s kæreste i skandalefilmene "Charlie´s angels 1+2".

Dette er, til trods for at det er den mindst gode af hans tre film, en udmærket lille komedie fra Wes Anderson.

Spoilers:// En af de sjoveste scener, er den hvor Owen i starten på bedste Bond maner ihærdigt forsøger på, at bryde Luke ud af hospitalets psykiatriske afdeling, til trods for at Luke er velkommen til at tage hjem frivilligt, hvornår han har lyst.
Bottle Rocket