Underholdende men alligevel...

3.0
Wes Craven har bragt os nogle klassikere indenfor gyser genren. han har også bragt os noget mindre heldigt. Denne film ligger midt imellem.

Filmen om en dreng fra ghettoen, som sammen med to kriminelle (hvoraf den ene spilles af Ving Rhames) bryder ind i hans udlejeres hus, i et forsøg på at skaffe penge nok til at hjælpe sin syge mor og komme ud af ghettoen, er ganske underholdende. Selvfølgelig finder de hurtigt ud af, at det ikke var et hus, som i sidste ende var værd at bryde ind i og de får nok at se til.

Selvom filmen er ok underholdning, så er det en af den slags gysere, som mangler lidt af gyset. Til tider er filmen faktisk mere grotesk morsom end den er uhyggelig. Ikke mindst takket være vores to "landlords" som er et kapitel for sig selv. (Fans af "Twins Peaks" vil ikke have problemer med at genkende dem). Derudover minder filmen mig til tider også lidt om en eventyrsfilm. Selvom den foregår i storbyen.

Underholdningsmæssigt er filmen ok, men jeg kan ikke strække mig længere end til 3 stjerner pga. for lidt gys. Jeg synes imidlertid ikke, at filmen er decideret dårlig. Wes Craven har bare bragt os bedre ting. Især en film som "I gravens dybe stille ro (the Serpent and the rainbow)" skiller sig ud.
Rædslernes hus