Abort og æblemost

Jeg er ny her i debatten, men undrer mig i mit stille sind over, at nogle debattører principielt mener, at det ikke er værd at diskutere med folk, man ikke er enig med - fx om abort. (Hvorefter de giver deres egen mere eller mindre velovervejede mening til kende). Det er monolog, ikke dialog.

Mht. Æblemostreglementet er det da dybt relevant at diskuterer, hvordan den oprindelige forfatter, Irving, og filmens instruktør, Hallström, behandler abort-temaet, i og med at det er et hovedelement i historien, og i med at d'herrers produktion er et smukt, men ensidigt indlæg i debatten. Den slags har som regel også relevans for en films kvalitet.

Når film-med-noget-på-hjerte er bedst, er de ikke endimensionale, men nuancerede eller i det mindste realistiske. Her synes jeg nok, Æblemosten er lidt for tynd.

Den er jo netop sort/hvid bl.a. i personskildringen, hvor abortlægerne er intelligente, humoristiske, menneskekærlige og på alle måder rare, mens den kristne kone i bestyrelsen er snerpet, indskrænket og usympatisk.

De aborterende kvinder i filmen har ingen post-abort traumer, ingen fysiske skader efter aborten og er i det store hele bare glade og tilfredse.

Det skal der nok være en del, der også er i virkeligheden. Men der er langt flere vidnesbyrd og empiriske data, der viser, at abort langt fra er så psykologisk og fysisk ukompliceret, som denne fremstilling postulerer.

Så vend lige skråen en ekstra gang derude og få øje på nuancerne i debatten - og på de blinde vinkler i mosten.