Tomme tønder buldrer mest

1.0
Detter er ifølge mig, den mest overvurderede film i filmhistorien. Den har nogle fantastisk flotte effekter og så slutter det der.

Manuskriptet, replikkerne og derfor også skuespillet er lige til at lukke op og sk... i.
Effekterne fungerer som et slags røgslør og Emmerich og Co. må have tænkt, at det var alt hvad filmen behøvede og de fik desværre ret, for filmen blev en kæmpe succes. Selvom jeg ikke er den eneste, som er af den mening, at dette er en tynd kop te. Sammen med "Volcano" var dette den lammeste "effekt" film i 90érne.

Emmerich er sammen med Michael Bay stille og roligt gået hen og blevet en hadeinstruktør for mig, eftersom de begge lefler for publikum og det gør deres film uoriginale og til ren og skær tom luft. Emmerich er tysker og formår alligevel at lave de mest Amerikansk-patriotiske klichéfilm. Bare se på "the Patriot".

Hans nye film "the Day after tomorrow" tyder ikke på, at han har tænkt sig at stoppe med at lave disse film.

Derudover er jeg ikke den største fan af Mr. Hip-pop himself Will Smith og det gjorde det ikke bedre, da han slår en Alien ud i denne film og siger "Welcome to earth" og tænder en cigar: "Now that´s what I call a close encounter"..eller noget i den stil. Det er den gang jeg har været tættest på at forlade en biograf sal. Derefter vidste jeg godt hvad klokken var slået og det var lige pludselig ikke så spændende at se, om Amerikanerne fik reddet jorden fra disse fremmede. Will Smith kunne udstyret med en stegepande have taget allesammen ud, er jeg sikker på.

Hvad blev der af film som Aliens og Predator, hvor Aliensene var så overlegne i forhold til selv de hårdeste læderhalse, at det da var lidt spændende at se, hvad der skulle ske.

Spoilers//: Derudover er scenen hvor Randy Quaid (som bums) ofrer sig, så hans søn bagefter kan føle sig stolt, når han bliver lykønsket af de høje herrer, efter at hans far lige er død!!, latterlig.

Hvis man er til film, hvor det kun er det visuelle der tæller og hvor man skål slå hjernen MEGET fra, for ikke at synes filmen er latterlig, så er den her perfekt.

Ville give den 1 1/2 stjerne udelukkende for de flotte effekter, men så er jeg nødt til at skulle give den to og det er lige i overkanten. Derfor får den kun 1. (Den havde måske fået mere, hvis jeg havde været omkring de 7 år, da jeg så den).
Independence Day