Flot og medrivende

4.0
The After Tomorrow er Roland Emmerichs hidtil bedste Science Fiction film. Når jeg ikke bare omtaler den som hans bedste film, er det fordi jeg er blandt de få, der synes krigdramaet The Patriot er en ganske udmærket film også. Ikke desto mindre er TDAT mindst ligeså underholdende og imponerende som Independence Day, men er ikke i samme grad offer for fæle klichéer og kvalmende patriotisme. Den er desuden langt bedre end Stargate og Emmerichs pinligt elendige version af Godzilla.

Men nok om Emmerichs andre film. TDAT får publikum med fra starten ved hjælp af en gåsehudsfremkaldende flot intro. En flyvetur hen over nordpolens gigantiske ismasser, i solopgangens rødglødende skær. Udover den fabelagtige start er filmens første halvdel dog af svingende kvalitet. Det visuelle kan der ikke klages over, og det er da bestemt osse her filmen finder sin styrke i løbet af den første lille time. Desvære blev jeg bare ikke ordentlig fænget af historien. Især på grund af det skiftende tempo. Action, Snak, Action, snak o.s.v. Dialogerne er generelt kedelige, og ødelægges jævnligt at mislykkede forsøg på humor. Ikke desto mindre bliver filmens problemstilling slået fast og de ekstremt effektive uvejrscener bevirker at publikums(min) interresse på ingen måde blev svækket.

Filmens anden halvdel er af en helt anden kaliber. Da de værste storme har lagt sig, falder filmen generelt i tempo, til et mere stabilt niveau, og går efter det mere intenst spændende. F.eks. Jack Halls tur fra Washinton DC til New York til fods, eller de yngre hovedpersoners jagt efter medicin på en strandet supertanker, hvor et par løslupne ulve også har fundet hen. Generelt er filmens sidste halvdel langt den bedste. Historien bliver her for alvor medrivende, og den klaustrofobiske stemning fastholder en i et jerngreb. Desuden er de rolige skarpe snebilleder i en klasse for sig. Helt fantastisk flotte. Filmens fejl i starten bliver opvejet af filmens sidste del, så slutresultatet er ganske glimrende.

Filmens politiske budskaber har ikke sat de store tanker i gang i mit hoved. Dertil er plottet trods alt en tand for urealistisk. Ikke desto mindre er det et plus at den behandler et vigtigt emne med respekt, og ikke bliver den sædvanlige gang pladder, som katastrofefilm har det med. Og hvor er det dog dejligt at USA for en gangs skyld ikke redder verden.

Skuespillet er overvejende godt. Dennis Quaid er udmærket som Jack Hall, men hans spil har det med at blive en anelse rutinepræget. Han bidrager ikke med noget til rollen, der kan gøre den mere interresant, men fylder den tilfredstillende ud. De yngre skuespillere gør det upåklageligt, uden at det er imponerende. Filmens bedste præstation leveres af Ian Holm, der som altid er fremragende. Udmærket musik af Harald Kloser

Alt i Alt er The Day After Tomorrow en absolut seværdig film. Det er en film, der er til for at underholde, og se den ud fra det perspektiv, men glæd dig over at den tager sit emne forholdsvis seriøst, og angriber USA's regering for deres håbløse miljøpolitik. Den svingende kvalitet i filmens start, og dårlige forsøg på at være sjov, afholder den fra at få mere end 4 stjerner. Men det er 4 store stjerner, for at være fremragende underholdning, og et frisk pust til en genre der har det med at køre i fast i samme åndsvage patriotiske plot.
The Day After Tomorrow