©Top action©

6.0
Hvis man er til action film og John Woo film i det hele taget, så er denne film toppen af kransekagen.

Det er den mest actionfyldte film jeg har set og man skal lede længe efter en film med så mange skuddueller.


Da jeg i sin tid så den i Palads var jeg chokeret over, at bedst som man troede at filmen havde nået klimaks, så fulgte en endnu vildere action scene, som gjorde at man efter de 2 timer var helt udmattet.

Historien om de to mænd (tilsyneladende) på hver sin side af loven, der viser sig at have samme mål, er efter min mening John Woo´s bedste og mest underholdende. Også hvis vi inkluderer hans Hollywood film. Skudscenerne bliver udført med en timing og en elegance, som får en til at tænke på ballet og det er vildt underholdende.

Derfor får denne film i underholdningens (og action genrens) navn 6 stjerner.
Skuespil og plot kunne selvfølgelig altid have været bedre.

Efter succesen med "the Killer" var dette filmen som for alvor gjorde John Woo og Chow Yun-Fat kendte i Hollywood.

(Tak til Scope for at have tilføjet den)
Hard-Boiled