førsteklasses actionballet

John Woos mest vellykkede film i Hollywood, hvor han har fået fuld kontrol, og Face/Off er også fyldt til randen med Woos kendemærker. Jeg vil vove at påstå, at Face/Off er Woos bedste film, selv når man tager hans kinesiske produktioner i betragtning (Once a Thief finder jeg helt fantastisk). Den heroiske blodudgydelse, som Woo er blevet kendt for, ses i store mængder her, hvor historien dog har en interessant twist. Den er hamrende usandsynlig, og der bliver da også skudt en hvid pil efter logikken i de buldrende, men fermt iscenesatte actionsekvenser. Grundlæggende er der altså et par kameler der skal sluges, men hvis det er muligt, så er man vidne en af de allerbedste actionfilm igennem tiderne. Historien har et par enkelte moraler om tilvænning af miljøer og sjælens (u)afhængighed af kroppen, men det er først med Woos instruktion, at filmen bliver til et regulært mesterværk. Med lige dele psykologisk troværdighed og virtuose actionscener balancerer filmen perfekt på grænsen mellem det menneskelige og adrenalinfyldte. Flere gange bliver filmen endda rørende, især i scenen hvor Cage fortæller om hans (altså Travoltas) første date med konen.

Uden den medrivende humanistiske side havde Face/Off ikke været nær så mesterlig, men det er i actionscenerne, at Woo virkelig brillerer. Tre højdepunkter, hvor det midterste klimaks klart er det bedste. Jeg får stadig gåsehud hver gang Woo slå over i Olivia Newton-Johns Over the Rainbow. Kontrapunktisk elegance i verdensklasse. Når Woo er på sit højeste er der ingen der kan iscenesætte en actionsekvens så genialt og yndefuldt som ham. Skift mellem hurtige klip og slowmotion er hans fængslende varemærke, men spændingen når sit absolutte toppunkt når de to rivaler, som er radikal anderledes ved at være på hver side af loven, men alligevel har mange fællestræk og lighedspunkter, gør klar til det store showdown (som dog først kommer senere) på hver deres side af et spejl. Jeg jubler som en lille dreng over Woos eminente talent.

Både Nicolas Cage og John Travolta leverer toppræstationer, hvor de får lov til at udforske den usandsynlige, men interessante rolleskiftning, som manuskriptet kræver. Travolta nyder tydeligvis at vende tilbage til psykopat-rollen, mens Cage er mere indædt og rørende som den næsten magtesløse fange, hvis tragiske valg resulterer i ubærlige konsekvenser.

Jeg kan ikke sige så meget mere om Face/Off. Den er genialt lavet og hører helt klart til en af mine all time favoritter. Indenfor actiongenren bliver det ikke meget bedre end dette, for den er så meget mere end bare en glat Hollywoodfilm.