Sjældent set bedre...

5.0
Er meget enig med Forceoffice omkring denne film. Nok er den en komedie som så mange andre, men den er så ekstrem i sin fremgang på en så komisk måde, at man bare ikke kan stå for den.


Min yndlingsperson i filmen må være Mr. Rumsfield, da han klart er den af alle personerne der er galest. Specielt scenen hvor familierne besøger de mærkelige naboer, hvor han går og piller tapet af væggene, giver mig altid latterkrampe. Men generalt så har alle personerne et eller andet der kendetegner dem, og som gør dem unikke, noget man ikke ser så tit i komedier.


Udover det nævnte, så formår filmen også at være hammersjov. Ikke pga. one-liners og ting i den retning, men fordi at historien i filmen er så langt ude, dog kreativ, men så langt ude at det bliver ekstremt, og regulære ting som f. eks. at gå ud efter posten, er ikke helt det samme.


Tv3 har sendt denne film et hav af gange, og de stopper nok ikke foreløbig. Så hvis du ikke har set Nabokrigen endnu, så se at få det gjort...
Nabokrigen