See the day!
4.0
Anqelice Lee (Mun) var blind i mange år og endelig får hun foretaget en øjentransplantation, der gør, at hun får synet tilbage. Men desværre er hendes syn ikke helt normalt.
Det lader til, at de asiatiske gysere har en stor fremgang rundt omkring, og det er vel egentlig meget fortjent, da amerikanerne ikke formår at lave andet end middelmådige slasherfilm. Amerikanske gyserfilm er ofte bygget omkring det samme koncept, hvor flok unge mennesker flygter og frygter for livet og bøhmanden overlever uanset hvad, længe nok til at lave en trilogi. Og ofte sker det her i amerikanske gyserfilm: Inden vi blot lærer personerne nogenlunde at kende, er halvdelen af dem slået ihjel af bøhmanden, derfor får vi aldrig muligheden for at gå ind under huden på dem.
Helt utroligt har instruktøren i "The Eye" fået flettet historien rigtig pænt sammen, at det virker næsten som om, der er blevet satset på at fortælle en rigtig god historie, frem for bare at skræmme os med en hjernedød spøgelseshistorie. Instruktøren har uden tvivl taget bid efter bid fra andre gyserfilm og flettet det hele pænt sammen og fik filmen "The Eye". Det er nogenlunde lykkedes ham at holde sit publikum på kanten af stolen, og indimellem er "The Eye" rigtig rigtig uhyggelig, udelukkende pga filmens stemning og miljø.
Filmen er velproduceret med en masse af visuelle flotte lækkerier, som indeholder utallige smarte og overnaturlige flotte effekter, der får håret til at rejse sig. Instruktørens brug af horrormusik fungerer ganske glimrende i denne stilfulde skrækfilm, og generelt må man sige, at han har styr på sine virkemidler.
Anqelice Lee formår at give sin rolle dybde, hun er velspillet og troværdig i hendes rolle. Andre biroller gør det faktisk overraskende godt.
Som sagt tidligere, så er filmen godt skruet sammen, men den er desværre ikke specielt overraskende og original, (som man havde håbet på) jo længere handlingen skrider frem. Jeg havde håbet på en mere original udvikling i selve mysterierne, derfor er slutningen en smule vandet og ikke overraskende nok. Vores hovedrolle kan som sagt forudse ulykker og hun ser de døde mennekser osv. Det har vi desværre set nogle gange før. Filmens budskab er, hvordan man burde overvinde frygt, og det viser filmen på en meget ensidig måde. For at overvinde og glemme frygten, prøver filmen at bilde os ind, at det bedste man kunne gøre er at lukke for øjnene og nærmest være glad for at være blind? Det synes jeg er et forkert budskab at sende ud til omverden. At lukke øjnene og ikke foretage sig noget løser jo ikke ens problemer.
Men trods en noget skæv slutning, så fortælles historien tæt og stramt og det gør filmen trods alt bedre end mange andre tvivlsomme amerikanske gyserfilm. Så læn dig tilbage og stram røvbalderne, denne gyser skal ses.
Jeg håber da, at asiaterne kan fastholde de gode takter som de hidtil har gjort ved at lave gode og effektive gyserfilm. De har overgået amerikanerne og til det er der egentlig ikke noget at sige til.
I øvrigt tak til Scope, hvor jeg jo vandt denne film for april måned.
Det lader til, at de asiatiske gysere har en stor fremgang rundt omkring, og det er vel egentlig meget fortjent, da amerikanerne ikke formår at lave andet end middelmådige slasherfilm. Amerikanske gyserfilm er ofte bygget omkring det samme koncept, hvor flok unge mennesker flygter og frygter for livet og bøhmanden overlever uanset hvad, længe nok til at lave en trilogi. Og ofte sker det her i amerikanske gyserfilm: Inden vi blot lærer personerne nogenlunde at kende, er halvdelen af dem slået ihjel af bøhmanden, derfor får vi aldrig muligheden for at gå ind under huden på dem.
Helt utroligt har instruktøren i "The Eye" fået flettet historien rigtig pænt sammen, at det virker næsten som om, der er blevet satset på at fortælle en rigtig god historie, frem for bare at skræmme os med en hjernedød spøgelseshistorie. Instruktøren har uden tvivl taget bid efter bid fra andre gyserfilm og flettet det hele pænt sammen og fik filmen "The Eye". Det er nogenlunde lykkedes ham at holde sit publikum på kanten af stolen, og indimellem er "The Eye" rigtig rigtig uhyggelig, udelukkende pga filmens stemning og miljø.
Filmen er velproduceret med en masse af visuelle flotte lækkerier, som indeholder utallige smarte og overnaturlige flotte effekter, der får håret til at rejse sig. Instruktørens brug af horrormusik fungerer ganske glimrende i denne stilfulde skrækfilm, og generelt må man sige, at han har styr på sine virkemidler.
Anqelice Lee formår at give sin rolle dybde, hun er velspillet og troværdig i hendes rolle. Andre biroller gør det faktisk overraskende godt.
Som sagt tidligere, så er filmen godt skruet sammen, men den er desværre ikke specielt overraskende og original, (som man havde håbet på) jo længere handlingen skrider frem. Jeg havde håbet på en mere original udvikling i selve mysterierne, derfor er slutningen en smule vandet og ikke overraskende nok. Vores hovedrolle kan som sagt forudse ulykker og hun ser de døde mennekser osv. Det har vi desværre set nogle gange før. Filmens budskab er, hvordan man burde overvinde frygt, og det viser filmen på en meget ensidig måde. For at overvinde og glemme frygten, prøver filmen at bilde os ind, at det bedste man kunne gøre er at lukke for øjnene og nærmest være glad for at være blind? Det synes jeg er et forkert budskab at sende ud til omverden. At lukke øjnene og ikke foretage sig noget løser jo ikke ens problemer.
Men trods en noget skæv slutning, så fortælles historien tæt og stramt og det gør filmen trods alt bedre end mange andre tvivlsomme amerikanske gyserfilm. Så læn dig tilbage og stram røvbalderne, denne gyser skal ses.
Jeg håber da, at asiaterne kan fastholde de gode takter som de hidtil har gjort ved at lave gode og effektive gyserfilm. De har overgået amerikanerne og til det er der egentlig ikke noget at sige til.
I øvrigt tak til Scope, hvor jeg jo vandt denne film for april måned.
03/07-2004
