Så sikkert fin ud på papiret

1.0
Ved sgu ikke hvorfor denne film skulle laves, har ihvertfald ingen positive teorier. Men hvis jeg endelig skulle komme op med nogle grunde, så er det følgende: Dwayne Johnson er en kendt wrestler i USA, så alle wrestlingfans ville sikkert se filmen + at hans muskler nok kunne lokke div. kvinder til. Den er proppet med kællinger, som (selvfølgelig) alle er i supermodel-kategorien, så alle drengerøvene er tilfredse. Til sidst men ikke mindst er filmen proppet med action så urealistisk og lamt, at alle actionliderlige i verden ville kunne få stillet deres behov.


Man kan så spørge sig selv: Hvad er der at hente for virkelige film interesserede, der går højt op i realisme, historie, logik osv. Mit førestehåndssvar må være: Intet, intet som helst.


Vi kan starte med historien, da det er filmens stærke side (det siger vist lidt om filmen allerede her). Mathayus er en enmandshær, der sværger hævn over Memnon, fordi at han slog hans bror ihjel. Mennon er tilsyneladende verdens bedste kriger, og ikke nok med det, han har også et orakel som han forudse hvornår der sker et angreb. Ingen har nogensinde besejret Mennon og hans hær, tilsyneladende umuligt? Ikke for Mathayus!! Han starter med at kidnappe oraklet, som er lige så let som at klø sig i røven. Oraklet synes selvfølgelig at han er monsterlækker, og efter et stykke tid (et par timer), så ved hun at hun må hjælpe ham. Desuden har Mennon ikke behandlet hende særlig pænt. Derfra går filmen fra den ene nærkamp til den anden, hvor Mathayus og hans allierede selvfølgelig sparker røv som aldrig før. Originaliteten skinner igennem!!


Mht. skuespillerne, så er der heller ikke meget at hente. Dwayne Johnsons rolle er en mellemting mellem Indiana Jones og Lucky Luke, og når han så samtidig ikke kan spille skuespil, så falder han helt til jorden. Kelly Hu er middelmådig som Oraklet. Hun skal bare stå og være køn, og det klarer hun også meget godt, men når hun så samtidig prøver at skabe rum for sig selv, ved at vise noget tapperhed, så går det helt galt. Hestetyven (kan ikke huske hans navn) minder noget hen af Jar Jar Binks fra Star Wars og Dijon fra Rip, Rap & Rup På Eventyr: Jagten På Den forsvundne Lampe. Michael Clarke Duncan er forfærdelig i rollen som kriger. For det første passer han slet ikke ind i rollen, og for det andet bliver man ekstra irreteret, når man ved at han kan gøre det bedre. Steven Brand er i rollen som Memmon faktisk perfekt. Men når man som i denne film, ikke får en skid at vide om ham, udover det typiske: Verdens bedste kriger, har et orakel bla bla bla, så virker han noget huul i det.


Til sidst vil jeg lige kommentere filmens mangel på realisme, da det åbenbart ikke havde nogen priotet for instruktøren. Realisme er nok ikke noget folk forbinder med actionfilm, da de fleste ikke er det. Men denne film har måske bare overskredet min grænse, om hvorvidt man skal se igennem med ting. Det der irreterede mig mest, var da Mathayus fik skudt en pil lige i ryggraden, og 1 min. efter står retrygget op. For hvad sker der i 99,9% af tilfælde, hvor en person får beskadiget ryggraden? Personen bliver lam. Men en lille pil betyder åbenbart intet for Mathayus, da han jo som forklaret kæmper bravt videre. Filmen har i det hele taget et hav af fejl, og jeg tror mange af dem er med vilje, for som censuren siger "Tilladt for børn over 11 år". Jeg er 100% sikker på at instruktøren har satset på at få den censur, da det betyder flere penge i kassen. Det negative ved det er, at vi får mindre blod og enormt mange censurerede scener, noget der ikke går i en action/krigsfilm. Jeg mener: Hvad ville Braveheart være uden blod og med censurerede scener...
The Scorpion King