At huske Jenifer

5.0
Jeg kan ikke forstå, at folk siger de kedede sig.
Jeg synes, det var en intenst spændende film.
Ikke som en action film, men som en intenst spændende film alligevel, uoforudsigelig på en måde, ikke handlingsmæssigt men billedmæssigt.
Jeg kan heller ikke forstå at folk siger, at instruktøren ikke fortolker Columbine-episoden (eller Intermittent Explosive Disorder en betegnelse for teenagere der går amok med et våben som følge af en følelese af isolation og ensomhed). Det synes jeg i allerhøjeste grad han gør, alle spor lægges ud og de peger alle i samme retning. Selvfølgelig skal man kunne læse billeder for at forstå den, det siges ikke eksplicit, men det siges. Jeg synes det er en af årets bedste film. Måske for den mere litterært-orienterede artsy filmgænger, men så er den også alle pengene værd.

For mig selv kan jeg kun sige, at jeg pludselig huskede Jeniffer fra mine egne highschool-år. Den lidt kiksede lidt overvægtige pige som jeg aldrig har tænkt på siden, men som med et vendte tilbage til min vågne bevidsthed. Ugh. Det gør ondt at tænke på Jeniffer, gad vide, hvad hun laver i dag?
Elephant